Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner klar med reformforslag til regering

Kommunerne deler regeringens ønske om en mere sammenhængende offentlig sektor og lancerer ti forslag, som skal skabe en bedre indsats fra vugge til voksenliv.

Landets kommuner er nu klar med ti anbefalinger til regeringens kommende sammenhængsreform.

Målet er at skabe en offentlig sektor, der hænger bedre sammen, og hvor risikoen for, at svage borgere tabes på gulvet bliver mindre.

Det forklarer formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), som lancerer udspillet torsdag ved Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg.

- Formålet med vores udspil er at sætte fokus på ti områder, hvor der er rum for forbedringer og for mere sammenhæng for borgere og virksomheder.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) står i spidsen for regeringens arbejde med reformen, som ventes klar i løbet af 2018.

- Vi har prøvet at se vores butik igennem for at finde områder, hvor man med fordel kan sætte ind, siger Martin Damm.

Forslagene spænder bredt. Nogle handler om at skabe bedre sammenhæng i sundhedsindsatsen, mens andre handler om at forenkle regler for eksempel på beskæftigelsesområdet.

Der kan også skabes et mere enkelt system for erhvervsfremme, mener KL-formanden.

- Det er nok det mest simple område at tage fat på. Der er tre myndighedsniveauer og flere ministerier involveret. Men der er ikke meget sammenhæng i det, og man bruger mange penge på det, siger Martin Damm.

KL-formanden ser et klart behov for en mere sammenhængende offentlig sektor, hvor der kan frigøres tid til kerneopgaver.

Men han kan godt komme i tvivl om, hvorvidt regeringen kan skabe virkelige forandringer, eller om det bare ender med "et krads i overfladen".

- Det med at skabe sammenhæng på tværs er svært at begejstre ret mange med. Mange vil kæmpe imod, fordi man flytter rundt på positioner, de er i i hverdagen og måske gøre det sværere for dem.

- Så vi håber, at ministeren har den politiske muskelkraft bag sig - også på tværs af de andre partier - til at få taget greb om det her, så vi kan få lavet en bedre offentlig sektor, siger han.

Kommunaløkonomisk Forum finder sted i Aalborg og tiltrækker kommunale topfolk fra hele landet.

Innovationsminister Sophie Løhde deltager i konferencen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.