Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner betaler Google for at skjule dårlige sager

Misbrugssag fra Brønderslev belastede kommunens image. Derfor har man betalt Google for at gemme den lidt væk.

En søgning på Google efter Brønderslev Kommune genererer ikke længere en grim sag om misbrug af børn som det første resultat. Free/Colourbox
En søgning på Google efter Brønderslev Kommune genererer ikke længere en grim sag om misbrug af børn som det første resultat. Free/Colourbox

Brønderslev Kommune bliver ofte sat i forbindelse med den berygtede misbrugssag. Så nu har kommunen betalt søgemaskinen Google for at gemme sagen lidt væk. Det fortæller DR P4 Nordjylland.

Når man før i tiden lavede en Google-søgning på Brønderslev, dukkede den skræmmende sag, hvor et forældrepar blev dømt for vanrøgt og voldtægt af deres børn, altid op først.

- Vi syntes virkelig, det var ærgerligt, at det altid var den sag, der kom op, når folk søgte på os på nettet, siger Mette Krogh, kommunikationsansvarlig i kommunen, til DR P4 Nordjylland.

Derfor valgte man at lave søgemaskineoptimering og samtidig simpelthen betale Google for ikke at vise Brønderslev-sagen øverst i søgningen, fortæller Mette Krogh.

- Nu kommer der noget andet op i stedet. Det kan være vores hjemmeside eller Facebook. Der er mange muligheder.

Ordningen koster kommunen 10.000 kroner om året, men det er en god forretning, mener Lars Christensen, professor i kommunikation ved Aalborg Universitet.

- Hvis det kan lykkes dem for blot 10.000 kroner om året at undgå, at Brønderslev-sagen kommer op blandt de øverste hit i en Google-søgning, så lyder det godt nok, som om at de penge er godt givet ud, siger han til DR P4 Nordjylland.

Brønderslev er ikke den eneste kommune, der går op i sit image på nettet. Flere andre kommuner i landet har betalt Google for at vise bestemte sider, når man søger på dem.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.