Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommunechef vil til bunds i konflikt forud for benzinoverfald

Det er for tidligt at sige, om konflikten, der endte i groft overfald, burde have været håndteret anderledes.

Ifølge borgmester Jørgen Gaarde mødes byrådet i Skanderborg torsdag eftermiddag. Her vil sagen fra Ry blive diskuteret.
Ifølge borgmester Jørgen Gaarde mødes byrådet i Skanderborg torsdag eftermiddag. Her vil sagen fra Ry blive diskuteret.

Mølleskolen i Ry er i gang med at lave en redegørelse over forløbet, hvor en konflikt mellem en gruppe af skolens elever endte med et voldsomt overfald på en 16-årig dreng.

Det er Skanderborg Kommunens borgmester, Jørgen Gaarde (S), som har bedt om redegørelsen.

Kommunens børn- og ungechef, Søren Aalund, håber, at en redegørelse af benzinoverfaldet kan kaste lys over, hvilken viden man på forhånd har haft om konflikten mellem drengene.

Han har det overordnede ansvar for skolerne i kommunen.

- Det er først og fremmest vigtigt for mig at sige, at der er tale om en politisag, siger Søren Aalund.

- Men redegørelsen over den kommunale side af hændelsesforløbet kan sige, hvilken viden vi har haft om klassen og den konflikt, der har været, men som ingen jo havde forudset ville ende sådan her, siger han.

Ifølge borgmester Jørgen Gaarde mødes byrådet i Skanderborg torsdag eftermiddag. Her vil sagen fra Ry blive diskuteret.

For kommunens 2. viceborgmester, Martin Frausing Poulsen, som er valgt til byrådet for Dansk Folkeparti, er det vigtigt at finde ud af, om der er handlet korrekt forud for det grove overfald.

- Vi bliver nødt til at vide, hvad der ligger forud for det her, og hvorfor systemet ikke har reageret tidligere, hvis det er korrekt, at det er en sag, som har eskaleret længe, siger han.

Det er for tidligt at sige, hvad der kan blive konsekvensen, hvis det viser sig, at konflikten mellem skolens elever kunne have været håndteret anderledes, siger børn- og ungechefen.

- Det vil delvist være betinget af, hvad politiet finder ud af. Men vi må også vente på den redegørelse, som skolen er ved at udarbejde. Så det kan jeg ikke sige noget om endnu, siger Søren Aalund.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.