Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommune om sexsag: Vi har gjort, hvad vi kunne

Rebild-sagen er håndteret korrekt, mener kommunen. Børns Vilkår retter hård kritik.

En 55-årig far er fængslet efter en årelang sag om misbrug af sine børn. Familien har de sidste år boet i Rebild Kommune.
En 55-årig far er fængslet efter en årelang sag om misbrug af sine børn. Familien har de sidste år boet i Rebild Kommune.

- Vi synes, vi gjorde, hvad vi kunne, og at vi handlede ud fra den viden, som vi havde på det tidspunkt. Men man spørger jo altid sig selv, om man kunne have gjort mere, siger Søren Kjær til nordjyske.dk.

Han er direktør i Rebild Kommune, som i disse dage er i vælten på grund af sagen, hvor en 55-årig mand er tiltalt for 16 års sexmisbrug af ni børn.

Søren Kjær fortæller, at kommunen har holdt øje med familien, siden den flyttede til området i 2005.

- Vi havde mistanke om, at ikke alt var, som det skulle være i familien, og vi har da også samarbejdet med politiet om sagen, inden det besluttede sig for at rejse sagen i 2010, siger han.

Politiinspektør Verner Holm fra Nordjyllands Politi kalder samarbejdet »fremragende« mellem politiet og Rebild Kommune i sagen med familien.

- Vi har haft et fremragende samarbejde med kommunen om familien siden 2006, og vi har også tidligere haft en afhøring i sagen, og det er, hvad jeg kan sige nu, siger Verner Holm til nordjyske.dk.

Bente Boserup, der er souschef i Børns Vilkår, ser ingen grund til at rose hverken kommune eller politi.

- Det er vigtigt at understrege, at den sociale forvaltning og politiet er to vidt forskellige myndigheder. Der findes en del sager, hvor de sociale myndigheder tvangsfjerner børn, uden at politiet på nogen måde indblandes i det. Derfor er det ikke godt nok, når Rebild Kommune undskylder sin passivitet med, at sagen er meldt til politiet. Forvaltningen kan gøre meget af egen drift, og derfor nytter det ikke, at myndigheder og politi sender aben videre til hinanden, siger Bente Boserup.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.