Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommune får bøde på 200.000 kroner efter drab på bosted

Københavns Kommune skal betale bøde, fordi sikkerheden på bostedet Lindegården ikke var tilstrækkelig.

Københavns Rådhus
Københavns Rådhus

København. Sidste år døde en 57-årig sosu-assistent på det socialpsykiatriske bosted Lindegården i Roskilde som følge af et dybt knivstik.

Arbejdstilsynet besøgte i tiden efter det tragiske drab Lindegården for at føre tilsyn med medarbejdernes sikkerhed og håndteringen af knive.

Det har nu ført til, at Arbejdstilsynet har indstillet til politiet, at Københavns Kommune betaler en samlet bøde på 200.000 kroner for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven i to tilfælde.

Det oplyser Statsforvaltningen i en pressemeddelelse.

- Bøden er som forventet, og den betaler vi, udtaler socialborgmester Jesper Christensen (S).

- Den kommer på baggrund af tragiske omstændigheder, vi selvfølgelig helst havde været foruden.

Københavns Kommune får en bøde på 120.000 kroner, fordi Arbejdstilsynet vurderer, at sikkerheden for de ansatte på Lindegården ikke var tilstrækkelig.

Det skyldes, at det tilbage i 2016 ikke altid var muligt for medarbejderne at se eller høre en anden kollega. Det er der dog rettet op på siden.

Den anden bøde lyder på 80.000 kroner. Den får kommunen, fordi beboerne havde adgang til knive fra bostedets fælleskøkkener. I dag er knivene derimod låst inde og med wire boltet fast til væggen.

Med bøderne er der dermed sat endeligt punktum i sagen, lyder det fra Statsforvaltningen.

Drabet fandt sted, mens Vivi Nielsen var på arbejde på bostedet. Hun blev stukket ned bagfra med en kniv på 23 centimeter, da hun befandt sig alene i bostedets medicinrum.

Kniven var gerningsmandens egen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.