Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kolleger til dræbt sosu: Hårde kriminelle fylder bostederne

Personale på bocenter kræver flere sengepladser og ret til at genindlægge psykotiske patienter.

København: Kolleger til den 57-årige social- og sundhedsassistent Vivi Nielsen, der langfredag blev slået ihjel på et bocenter for psykisk syge i Roskilde, mener, det er på tide at gøre noget ved forholdene på landets psykiatriske bosteder.

Det skriver Fagbladet FOA, som har talt med en række tillidsrepræsentanter på bocenteret Lindegården.

Ifølge dem er indbrud, stofmisbrug og voldsepisoder blevet en indgroet del af hverdagen på det psykiatriske bocenter.

- Det er blevet almindeligt at møde ind om morgenen til et lokale, hvor alt er slået til pindebrænde, siger social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant Susanne Dec Pedersen til fagbladet.

Sammen med sine to tillidsrepræsentantskolleger Jette Lindstrøm og Lene Mouritzen og en tredje kollega fortæller hun om forholdene på Lindegården og bostederne generelt.

- Dette her skal ikke være sådan en sag, som er glemt om tre uger, og så gør vi, som vi plejer. Det er flere år siden, det første dødsfald skete. Der skal ske noget nu, siger Jette Lindstrøm.

Ifølge de fire kolleger handler det om, at forholdene og sikkerheden skal være i orden.

Der skal blandt andet stå senge klar til indlæggelse, hvis behovet opstår. Lovgivningen skal ændres, så beboerne lettere kan tvangsindlægges på såkaldte røde papirer, når de ansatte på bostedet vurderer, der er behov for det.

Der skal en højere normering på bostederne, så de svage beboere skærmes bedre, og konflikter bedre kan undgås. Der er også brug for en mellemstation mellem hospital til bosted.

Endelig bør pengene til psykiatrien tages fra én og samme kasse, så regionernes og kommunernes strid om, hvem der skal betale for hvilken behandling, forsvinder.

Ifølge dem er der sket en stor forandring på bostedet gennem årene. Er beboerne ikke kriminelle, når de først kommer til bostedet, er der en høj risiko for, at de bliver det, mener de.

I de seneste år er antallet af retspsykiatriske patienter mere end tredoblet fra 1445 i 2001 til 4393 i 2014. Det fremgår af en rapport fra Sundheds- og Ældreministeriet fra december i fjor.

Godt nok er der i årene 2007-2014 oprettet 130 nye retspsykiatriske sengepladser. Men i samme periode er knap 500 almindelige psykiatriske sengepladser blevet nedlagt.

Beboerne ender derfor ofte som kastebold mellem kommunernes bosteder og regionernes hospitaler, mener de.

- Vi er uddannet til at håndtere de beboere, som det er meningen, vi skal have. Dem, der bliver visiteret til socialpsykiatrien, og hører under serviceloven. Men igennem de seneste år er der kommet en anden beboergruppe.

- De er i en kategori helt for sig selv. Mange af dem burde være i retspsykiatrien, for mange af dem har domme for kriminelle handlinger, siger Jette Lindstrøm.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.