Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kolde kartofler er guf for tarmen

Nogle kulhydratkilder kan ved nedkøling blive rige på den såkaldte resistente stivelse, som fortsætter forbi mavesækken ned og gør tarmene glade.

Den klassiske kartoffelsalat med cremefraiche, grøntsager og kolde kogte kartofler, tilfører tarmen hele tre forskellige gaver i form af resistent stivelse, fibre og kulturer fra surmælken, der er mad for tarmen i stedet for maven. Free/Gnu Free Documentation License/arkiv
Den klassiske kartoffelsalat med cremefraiche, grøntsager og kolde kogte kartofler, tilfører tarmen hele tre forskellige gaver i form af resistent stivelse, fibre og kulturer fra surmælken, der er mad for tarmen i stedet for maven. Free/Gnu Free Documentation License/arkiv

København. Hvis du aldrig har hørt udtrykket resistent stivelse, så er du ikke alene.

Men når vi spiser stivelsesholdige fødevarer som brød, pasta, kartofler og ris, så er den mængde kulhydrat, de indeholder, ikke ensbetydende med mængden af kulhydrat, du optager i blodsukkeret.

Det forklarer Stine Junge Albrechtsen, klinisk diætist og forfatter til "Spis tarmen sund".

- Man taler om tilgængeligt kulhydrat, for selv om der er en bestemt mængde kulhydrat i en kartoffel, så er det ikke det hele, der er tilgængeligt for dit blodsukker, forklarer hun.

En del kulhydrat kan altså passere forbi mavesækken uden at optages og påvirke blodsukkeret. I stedet passerer det videre ned i tarmen, og det er netop resistent stivelse, der finder vej herned.

- Hos nogle fødevarer, som indeholder stivelse, kan man få en del af kulhydraterne til at opføre sig som fibre. De fortsætter altså ned i tarmen og bliver til mad for tarmbakterierne i stedet for at give en blodsukkerstigning, forklarer Stine Junge Albrechtsen.

I bogen "Små skridt til vægttab - der holder", som Sundhedsstyrelsen har udgivet sammen med Komitéen for Sundhedsoplysning, beskrives resistent stivelse fra kartofler som et lille skridt i retning mod vægttab.

- Når kogte kartofler afkøles og blandes med salt og eddike til salat, så stiger indholdet af resistent stivelse fra 2 til 5,9 gram per 100 gram, skriver læge og medforfatter til bogen Per Brændgaard Mikkelsen.

Du finder også resistent stivelse i rå kartofler, grønne bananer og spisebananer. Men lige rå kartofler, er det de færreste, som stiller på middagsbordet.

Til gengæld kan kolde kartofler fra gårsdagens aftensmad nemt øge mængden af resistent stivelse, der fortsætter ned og nærer tarmene - samtidig med at den mindre mængde optaget kulhydrat giver en mindre blodsukkerpåvirkning.

- For raske mennesker betyder det ikke det store. Men for diabetikere, hvor blodsukkeret er svært at styre, der betyder det faktisk noget, om du spiser kolde eller varme kartofler, siger Stine Junge Albrechtsen.

Du skal dog ikke hænge hele din tarms fibertilførsel op på resistent stivelse.

- Det kommer ikke til at gøre den store forskel. Sagen er jo, at man tit spiser kartoflerne sammen med noget andet, som påvirker tarm og blodsukker, mener Benjamin Gilbert-Jespersen, der er lektor ved det Sundhedsfaglige Fakultet på Metropol.

Han forklarer, at brøds skorpe også kan opbygge resistent stivelse, men at fibre, der passerer ned i tarmen fra kulhydrater, mere er en fun fact end et værktøj, der reelt påvirker kroppen.

Men vil man forsøge at bringe lidt mere resistent stivelse ind i kosten, er kartoflen et godt sted at starte - eksempelvis med en kartoffelsalat, hvor det syrlige mælkeprodukt, man tilsætter, også er guf for tarmbakterierne.

- En af mine egne favoritter er en kartoffelmad med hytteostsalat, siger Stine Junge Albrechtsen.

/ritzau fokus/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.