Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kønsforskellen vokser på videregående uddannelser

Flere og flere kvinder i forhold til mænd fuldfører en videregående uddannelse. Men det betyder ikke, at kvinder får flere lederstillinger og bestyrelsesposter, understreger KVINFOs direktør.

KVINFOs direktør, Nina Groes, er 35 år og er dermed blandt de 44 procent af de danske kvinder på 35 år, der har fuldført en videregående uddannelse.
KVINFOs direktør, Nina Groes, er 35 år og er dermed blandt de 44 procent af de danske kvinder på 35 år, der har fuldført en videregående uddannelse.

Kvinder løber hurtigere end mænd i kapløbet om at få en videregående uddannelse, og i de senere år har de sat en spurt ind.

Det når Danmarks Statistik frem til efter at have set nærmere på, hvor mange 35-årige kvinder og mænd, der fuldfører en videregående uddannelse. Ifølge de nye tal får 44 procent af kvinderne og 31 procent af mændene i dag en videregående uddannelse, hvilket er en kønsforskel på hele 13 procentpoint. I 2004 var kønsforskellen kun syv procentpoint.Spørgsmålet er så, om kvinderne dermed er på vej til at erobre arbejdsmarkedet for højtuddannede, score kassen og sætte sig på de tunge stillinger på bekostning af mænd. Eller om kvinderne blot gennemfører uddannelserne for at sidde tilbage med børn, bløde værdier og varme hænder, mens de lader mændene løbe med de gode lønninger og karrieremulighederne.

Kønsforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet vil ikke gå så langt som til at tage de nye tal som udtryk for, at kønsrollerne er i et egentligt opbrud, hvor det svage køn bliver til arbejdsmarkedets powerkvinder, mens det stærke køn bliver til tabermænd, der ikke når længere op på karrierestigen end til de faglærte job, før de bliver overhalet af kvinderne.

Men han anerkender, at »der er en gruppe mænd og drenge, der har svært ved at begå sig i uddannelsessystemet«, mens kvinder har »nogle andre uddannelsesstrategier«, der gør dem bedre i stand til at studere.

»Noget andet er, at mange drenge bliver socialiseret til at vælge kortere uddannelser,« siger han:

»Har man en dreng i skolen, som ikke rigtig ved, hvad han vil, så ser man måske en tømrer i ham, og så kommer han på teknisk skole.«

»Et kæmpe talentspild«

Han understreger, at pigerne ikke nødvendigvis får bedre karakterer eller klarer sig bedre på de videregående uddannelser. Men »de fuldfører«, som han udtrykker det.

»Noget andet er, at arbejdsmarkedet ændrer sig. De traditionelt maskuline erhverv med behov for fysiske kompetencer bliver færre, og det her med at skulle kommunikere og multitaske bliver mere og mere efterspurgt. Alt andet lige ligger det måske bedre til kvinder,« siger han.

For KVINFOs direktør, Nina Groes, er kønsforskellen i de videregående uddannelser »først og fremmest« udtryk for »et kæmpe talentspild«, hvor mænd ikke får nok ud af deres livsmuligheder, og samfundet ikke får nok ud af mændene.

Men selv om kvinder bliver uddannet bedre, fører det ikke nødvendigvis til mere lighed, understreger Nina Groes. Hun henviser til nye tal fra DJØF, der viser at selv om »udbuddet af kvalificerede kvinder er steget markant de seneste ti år, så har det ikke ført til flere kvindelige ledere«. På samme måde er der stadig forholdsvis få kvindelige professorer og bestyrelsesmedlemmer.

Ifølge Nina Groes hænger det bl.a. sammen med, at kvinder ofte vælger uddannelser, der forbereder dem til omsorgsjob og det offentlige arbejdsmarked. Til det hun kalder »et kønsopdelt arbejdsmarked«, hvor kvinderne trods videregående uddannelse ender med at tjene mindre end mænd, og hvor de i højere grad har mulighed for at arbejde og stifte familie.

»Og det bliver forstærket, når de får børn,« siger hun.Men kvinder vælger jo helt frivilligt at få børn og påtage sig mange af de pligter, der følger med?»Helt sikkert. Men det har noget at gøre med det billede, vi har af os selv, og det bliver dannet allerede, når vi er børn,« siger hun.

Derfor efterlyser hun, at der bliver gjort mere for at nedbryde forestillingerne om, at drenge er til action og klodser, og piger er til dukker og prinsesser.

»Vi risikerer at reproducere nogle forestillinger om, hvad drenge og piger kan, og det går ud over jobmulighederne senere i livet,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.