Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Køligt, men pænt søndagsvejr i vente

Fredag og natten til lørdag blæste det en halv pelikan over Danmark, men søndag kan vi forvente pænt vejr med kig til solen.

De heldige får solen at se søndag. Arkivfoto: Carsten Gregersen
De heldige får solen at se søndag. Arkivfoto: Carsten Gregersen

Efter at landet blev rusket godt og grundigt igennem fredag og natten til lørdag, er der udsigt til et mere medgørligt søndagsvejr.

»Vinden er gået over i nordvest, og det betyder, at det er noget mindre blæsende,« siger vagtchef hos DMI Klaus Larsen.

Han forventer, at der er gode chancer for at se solen søndag, især for bornholmerne og nordjyderne.

»Resten af landet kan også få lidt sol, men der kan også forekomme enkelte byger - og vi kan ikke udelukke, at det vil være noget vinterligt islæt i nogle af bygerne i form af slud eller hagl,« siger meteorologen.

Temperaturen kommer til at ligge på fire-fem grader, og da der stadig blæser en jævn til hård vind, er det nok en god idé at tage hue og halstørklæde på, hvis man skal udendøre.

Fredag og natten til lørdag blev i øvrigt en temmelig blæsende affære over det meste af landet. De kraftigste vinde blev målt ved den jyske vestkyst og på Bornholm, hvor man nåede op til stærk storm i vindstødene.

Det førte til en del væltede træer på Bornholm, hvor en færgeafgang mellem Bornholm og Sverige også blev aflyst. Blæsevejret førte også til aflysninger af flere færgeafgange mellem Gedser og Rostock.

Vindfølsomme køretøjer blev ligeledes frarådet at køre på Øresundsbroen, Lillebæltsbroen og Vejlefjordbroen indtil fredag klokken 23.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.