Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Købmænd krydser fingre for dansk-tysk pantaftale

Laver Danmark og Tyskland en aftale om pant på tyske dåser vil en del af øl- og sodavandssalget i grænsebutikkerne komme tilbage i danske forretninger, forventer De Samvirkende Købmænd.

-Arkiv- SE RITZAU Prisstigning og pant på grænsedåser kan være på vej BV.: -Arkiv- SE RITZAU Grænsebutikker går til modangreb: Billigere øl og vand BV.: Grænsehandel Case Bestil BM - Fleggaard i Harrislee
-Arkiv- SE RITZAU Prisstigning og pant på grænsedåser kan være på vej BV.: -Arkiv- SE RITZAU Grænsebutikker går til modangreb: Billigere øl og vand BV.: Grænsehandel Case Bestil BM - Fleggaard i Harrislee

Tyskerne er klar til at lægge pant og en lille afgift på øl- og sodavandsdåser i grænsehandlen.

Det vækker glæde hos administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd, John Wagner, der peger på, at en aftale mellem Danmark og Tyskland vil kunne sende en del af danskernes storindkøb tilbage nord for grænsen

»Nu skal man aldrig sælge skindet, før bjørnen er skudt. Men vi krydser fingre for, at der kommer en aftale, så der bliver fair konkurrence med grænsehandlen. Kommer det på plads vil det skabe større omsætning og mere beskæftigelse i de danske butikker,« siger han.

Forslaget om en pant på dåsebajerne kommer fra regeringen i delstaten Slesvig-Holsten. Tanken er, at det danske pantsystem fremover også skal bruges til de øl- og sodavandsdåser, danskerne køber i den tyske grænsehandel.

Ifølge Flensborg Avis skal der lægges pant på dåserne, og den skal danskerne så indløse i Danmark. Desuden vil hver dåse blive pålagt en moms på omkring 20 øre, som tilfalder den tyske statskasse.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) bekræfter over for avisen, at der er en god dialog om en pantaftale mellem Danmark og Tyskland. Adskillige danske ministre har gennem tiden forsøgt at få en aftale på plads, men denne gang er udsigterne til, at der rent faktisk kommer en aftale gode, vurderer John Wagner fra De Samvirkende Købmænd.

»Man er længere end man nogensinde har været, og det er mange skridt i den rigtige retning. Nu håber vi bare de sidste ting kommer på plads,« siger han

Danskerne slæber ifølge Flensborg Avis hvert år mere end én milliard øl- og sodavandsdåser over grænsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.