Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Københavnske privatskoler underretter myndighederne langt sjældnere end byens folkeskoler

Privatskoler i København har væsentligt mindre kontakt med de sociale myndigheder, end byens folkeskoler har, viser tal fra Socialforvaltningen.

Københavnske privatskoler kontakter underretter sjældent myndighederne, hvis man sammenligner med byens folkeskoler. Det er kritiseres af socialborgmesteren.
Københavnske privatskoler kontakter underretter sjældent myndighederne, hvis man sammenligner med byens folkeskoler. Det er kritiseres af socialborgmesteren.

Hvis en elev mistrives i skolen, og problemet ikke kan løses i klasselokalet, har læreren pligt til at underrette kommunen om sagen. Det er ofte sager om vold, omsorgsvigt eller kriminalitet, og så er det nødvendigt at inddrage en socialrådgiver.

Men tal fra Socialforvaltningen viser, at lærer på de københavnske privatskoler kun sjældent vælger at inddrage myndighederne. Sidste skoleår lavede folkeskolerne i gennemsnit én underretning for hver 23. elev. På privatskolerne var det i gennemsnit én gang for hver 137. elev. Der er en væsentlig forskel, som vækker bekymring hos socialborgmester i København, Jesper Christensen (A).

»Jeg har ingen grund til at tro, at behovet for at underrette er mindre på privatskolerne, end det er på folkeskolerne. Omsorgssvigt finder sted overalt. Forskellen i tallene er så store, at det tyder på, at nogen løber fra deres ansvar,« siger han.

Danmarks Private Skoler er en organisation med repræsentanter fra diverse privatskoler landet over. Ifølge formanden, Karsten Suhr, er elevsammensætningen på de københavnske privatskoler generelt ikke meget anderledes end på byens folkeskoler. Derfor er tallene overraskende.

»Vores skoler og lærer skal naturligvis overholde deres pligt. Egentlig kan jeg ikke se nogen grund til, at vi har færre underretninger på vores københavnske skoler end på byens folkeskoler, da vi har nogenlunde samme sammensætning af børn. Både i forhold til, hvor bredt vi favner, og når vi kigger på deres sociale vilkår. Dog har vi på privatskolerne større tradition for at involvere forældrene, hvilket betyder, at vi måske får afværget nogle af de forhold, der ellers ville føre til reelle bekymringer og derved en underretning,« siger formanden.

Artiklen fortsætter under grafikken

Dialog med forældrene er ikke nok

Ifølge Socialforvaltningen seneste opgørelse fra 2015 kom16 procent af underretninger vedrørende børn og unge fra skolernes fagfolk.

Når en lærer vælger at underrette myndighederne om, at et barn mistrives, er næste skridt at inddrage en socialrådgiver. Hos Dansk Socialrådgiverforening, mener regionsformand Rasmus Balslev, at tallene er bekymrende.

»Det lader ikke til, at privatskolerne har det nødvendige fokus, eller de nødvendige kompetencer til at vurdere, hvornår et barn skal have hjælp udefra. Det skal de have assistance til, for selvom det er godt, de inddrager forældrene, så er der rigtig mange situationer, hvis ikke de fleste, hvor forældrene er medvirkende til, at barnet mistrives og har psykiske og sociale udfordringer.«

Forskel på bydele

Kigger man nærmere på antallet af underretninger blandt privatskolerne i København, er der stor forskel. I Indre By ligger der fire privatskoler, som i gennemsnit laver én underretning per 332 elev. Ser man derimod på Østerbros elleve privatskoler, ligger de over gennemsnittet med én underretning per 110 elev. Men det er ikke tilfældet på Ingrid Jespersens Gymnasieskole, der trods grundskolens 600 elever ikke lavede en eneste underretning sidste skoleår.

»Det betyder ikke, at vi ikke underretter. Vi tager loven meget alvorligt. Når en lærer har konstateret noget, så underretter vi, og det har vi faktisk gjort to gange i grundskolen siden starten af året. Vi har en halvtidsansat psykolog, som har kontakt til eleverne og familierne på forskellige måder, så vi er opmærksomme på børnenes trivsel. Jeg er sikker på, at når der ikke blev lavet en underretning sidste år, så er det fordi, der ikke var noget at underrette om,« lyder det fra skolens rektor, Otto Strange Møller.

Socialborgmester i København, Jesper Christensen, mener, at der skal mere fokus på underretninger i skolerne. Han ser gerne, at Undervisningsministeriet fremover vil fokusere mere på børnenes trivsel, når de fører tilsyn med skolerne.

»Det er ministeriet, der har adgang til børnene, og det er dem, der kan sikre, at skolerne lever op til deres ansvar. Jeg synes, de bør ændre deres tilsyn, så det ikke kun handler om undervisningens kvalitet, men også om børnenes trivsel og skolernes underretningspligt.«

Undervisningsministeren har ingen kommentarer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.