Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Københavnske gymnasielever ryger mere end andre elever

Gymnasieelever i København misbruger tobak, alkohol og hash i langt højere grad end elever i resten af landet.

Mens hver 5. københavnske gymnasieelev ryger cigaretter hver dag, tænder kun godt hver 10. gymnasieelev i det øvrige Danmark smøger dagligt, skriver Politiken.
Mens hver 5. københavnske gymnasieelev ryger cigaretter hver dag, tænder kun godt hver 10. gymnasieelev i det øvrige Danmark smøger dagligt, skriver Politiken.

København: Et vildt gymnasieliv med smøger, sprut og stoffer leves i højere grad af eleverne på de københavnske gymnasier end af elever i resten af landet.

Det viser den første kortlægning af sundheden hos 5000 gymnasieelever i Københavns Kommune foretaget af Statens Institut for Folkesundhed. I alt har mere end 70.000 af landets gymnasieelever i hele landet deltaget i samme undersøgelse.

Det skriver Politiken.

Mens hver 5. københavnske gymnasieelev ryger cigaretter hver dag, tænder kun godt hver 10. gymnasieelev i det øvrige Danmark smøger dagligt.

Også hash og hårde stoffer er dobbelt så udbredt blandt de københavnske elever som i resten af landet.

Formand for Vidensråd for Forebyggelse professor Morten Grønbæk kalder tallene "et stort problem".

- Det er farligt, når uhensigtsmæssige vaner bliver grundlagt i en ung alder. Så er risikoen større for, at forbruget fortsætter langt ind i livet, siger han til Politiken.

Ifølge ungdomsforsker Jens Christian Nielsen, Danmarks Pædagogiske Universitet, handler det vildere ungdomsliv blandt københavnske gymnasiaster om eksponering og lettere tilgængelighed.

- Der er mange fester, barer og kulturelle arrangementer, og den type er der færre af udeomkring i landet. Mulighederne er større i de store byer, mener han.

Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen (SF), der har bestilt opgørelsen, er overrasket over resultatet.

- Tallene understreger, at vi skal op i et helt andet gear forebyggelsesmæssigt, hvor kommunen går tættere på, og hvor skolerne også bliver nødt til at tage problemet meget alvorligt, siger hun til Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.