Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Københavnske gaderøvere får betydelig rabat på straf

En sag om gaderøverier har været længe undervejs, og derfor slipper de tiltalte billigere.

En 21-årig mand skal fire år i fængsel for at have deltaget i 14 gaderøverier. Fem andre mænd er i samme sag idømt lidt mildere straffe. De har hver især deltaget i et mindre antal røverier.

Dommen er faldet torsdag ved Retten på Frederiksberg. Den 21-årige bliver desuden betinget udvist af Danmark.

Egentlig burde de seks mænd, som i dag er mellem 18 og 21 år gamle, have haft en strengere straf. Men fordi sagen har været længe undervejs hos politi og anklagemyndighed, slipper de billigere.

- I ville have fået noget mere, hvis der ikke var gået så lang tid. Når man samler til bunke, så bliver der givet noget rabat, lød det fra retsformand Pernille Kjærulff i forbindelse med domsafsigelsen.

To af de dømte slap med delvist betingede domme. De fik hver et år og tre måneders fængsel, men de ni måneder blev gjort betingede. De resterende fire måneder anses som afsonet med den tid, de to har siddet varetægtsfængslet.

De tre øvrige fik alle ubetingede domme på fængsel i et år og ni måneder.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.