Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Københavns Politi vil sigte op til 30 personer for at stå bag ungdomshus-uroligheder

Foto fra demonstrationen i anledning af 10-årsdagen for nedrivningen af Ungdomshuset. Politiet vil rejse imellem 250 og 300 sigtelser mod omkring 30 personer, der deltog i demonstrationen.
Foto fra demonstrationen i anledning af 10-årsdagen for nedrivningen af Ungdomshuset. Politiet vil rejse imellem 250 og 300 sigtelser mod omkring 30 personer, der deltog i demonstrationen.

Københavns Politi vil teste regeringens nye ”respektpakke” til det yderste og forventer derfor at rejse mellem 250 og 300 sigtelser mod omkring 30 personer, der anses som ledende figurer i de voldsomme uroligheder i København den 1. marts i anledningen af ti-året for politiets rydning og den efterfølgende nedrivning af det ikoniske ungdomshus på Jagtvej på Nørrebro i København.

Det oplyser Københavns Politi til Radio24syv.

”Vi forventer at kunne sigte mellem 20 og 30 personer i forbindelse med de uroligheder, der fandt sted, og rejse mellem 250 og 300 sigtelser mod de pågældende personer. Vi taler om sigtelser for hærværk, vold og vold mod tjenestemand i funktion,” fortæller politiinspektør og efterforskningsleder ved Københavns Politi, Mikael Wern, til Radio24syv.

Det opsigtsvækkende ved den store byge af sigtelser er, at Københavns Politi i stor stil har beslutte at bruge mulighederne i den nye såkaldte ”respektpakke”, som tidligere justitsminister Søren Pind (V) i december 2016 fik vedtaget i Folketinget. Respektpakken skærper straffene for sager, hvor der udøves vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste i forbindelse med uroligheder – det giver en tredjedel ekstra i straf – men det opsigtsvækkende er, at ”respektpakken” gør det muligt at sigte og siden straffe de måske få personer, der har anstiftet til opløb og vold, for alle materielle skader, denne vold har ført med sig.

Med andre ord: De måske få personer, der har ”anstiftet” til uro, kan straffes og pålægges ansvar for de skader, der efterfølgende sker, uanset om de pågældende selv har begået noget ulovligt, for eksempel kastet brosten mod en bank.

Demonstranterne i anledning af ti-året for Ungdomshusets rydning begik 1. marts hærværk mod seks banker på Nørrebrogade i København ved at kaste brosten igennem facaderne. Overvågningskameraer blev smadret og mure blev malet med graffiti. Derudover kastede de med brosten og andre genstande mod politiet allerede tidligt i demonstrationen. Der blev sat ild til en affaldscontainer, og der blev affyret fyrværkeri.

Da demonstrationen endte i det nye ungdomshus på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter blev politiet mødt med kasteskyts i form af malingbomber, flasker og petanquekugler. Indgangene var barrikaderede, så politiet ikke i første omgang ikke havde adgang til huset.

”Vi ser sammen med Anklagemyndigheden på, hvorvidt personer, vi mener har været ledere eller anstifter til urolighederne kan blive gjort erstatningsansvarlige for alle de skader, der opstod i forbindelse med demonstrationen. I det her tilfælde alle skader, der opstod på demonstrations vej fra Vor Frue Plads til Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter. Samtidig har vi stor fokus på de strafskærpende omstændigheder, der foreligger i den nye respektpakke fx ved udøvelse af vold mod politipersonalet i forbindelse med urolighederne,” siger Politiinspektør og efterforskningsleder ved Københavns politi, Mikael Wern, til Radio24syv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.