Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Københavns Politi anholder to efter tredobbelt drab

I forbindelse med sagen om det tredobbelte drab på Frederiksberg i november sidste år ransagede Københavns Politi onsdag flere adresser i hovedstadsområdet. To personer blev anholdt og fremstilles i grundlovsforhør torsdag.

Den 11. november 2015 blev tre unge mænd fundet dræbt i en lejlighed på Christian Paulsens Vej på Frederiksberg. De efterfølgende obduktioner viste, at mændene var blevet dræbt af skud fra en pistol og et haglgevær.
Den 11. november 2015 blev tre unge mænd fundet dræbt i en lejlighed på Christian Paulsens Vej på Frederiksberg. De efterfølgende obduktioner viste, at mændene var blevet dræbt af skud fra en pistol og et haglgevær.

Onsdag blev to personer anholdt i den opsigtsvækkende sag om det tredobbelte drab på Frederiksberg i november sidste år.

I en koordineret aktion ransagede Københavns Politi flere adresser i Storkøbenhavn, og de to anholdte sigtes for at have været i besiddelse af en skarpladt revolver med tilhørende ammunition og for efterfølgende at have solgt revolveren videre. Revolveren er ifølge Københavns Politi blevet brugt som ét af flere gerningsvåben til likvideringen på Frederiksberg.

Den 11. november 2015 blev tre unge mænd fundet dræbt i en lejlighed på Christian Paulsens Vej på Frederiksberg. Der var ingen tegn på, at der forud for drabene havde været slåskamp i lejligheden. Politiet fandt heller ingen spor af våben i lejligheden, men de efterfølgende obduktioner viste, at mændene var blevet dræbt af skud fra en pistol og et haglgevær.

De tre dræbte blev fundet på henholdsvis en seng, en madras og på gulvet. Det gav politiet anledning til at tro, at drabene fandt sted i nattetimerne. Mændene blev 19, 23 og 25 år, og de havde alle relationer til bandemiljøet. Mindst en af dem havde forbindelse til grupperingen »Guardias Diablo«, som støtter rockergruppen Bandidos.

Den 19-årige og den 24-årige var kort forinden blevet løsladt fra en længere fængselsstraf, de havde afsonet for våbenbesiddelse og handel med rusmidler. Den 23-årige blev i 2013 sigtet i en sag om grov vold.

Med onsdagens anholdelser er i alt 19 personer nu sigtet i sagen. Den 11. januar blev 12 personer anholdt ved en storstilet, koordineret politiaktion i Storkøbenhavn, på Sjælland, på Fyn og i Jylland. En 13. person blev anholdt og varetægtsfængslet dagen efter, da han dukkede op for at overvære grundlovsforhøret mod de 12 andre personer. Sigtelserne mod de 13 personer omhandlede alle fremskaffelse af våben til brug mod gerningsmændene bag det tredobbelte drab.

»Alle de anholdte og varetægtsfængslede har i mere eller mindre grad relationer til de tre unge mænd, der 11. november 2015 blev fundet dræbt i en lejlighed på Frederiksberg,« udtalte politikommissær Hans Erik Raben fra Københavns Politi dengang i en pressemeddelelse.

Foruden anholdelserne i januar blev yderligere fire personer sigtet i sagen i midten af februar. Og onsdag blev endnu to altså anholdt og sigtet i den spektakulære drabssag. De to anholdte bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg. Her vil anklagemyndigheden begære, at retsmødet holdes for lukkede døre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.