Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Københavns image har fået et kæmpe boost«

Når livet rykker ud i byen, er det godt for byens image, og det kan lære os at omgås på en ny måde. Men vi skal passe på, at bylivet ikke kun bliver forlystelser og velbrygget kaffe.

Når livet rykker ud i byen, er det godt for byens image, og det kan lære os at omgås på en ny måde. Men vi skal passe på, at bylivet ikke kun bliver forlystelser og velbrygget kaffe.
Når livet rykker ud i byen, er det godt for byens image, og det kan lære os at omgås på en ny måde. Men vi skal passe på, at bylivet ikke kun bliver forlystelser og velbrygget kaffe.

Mens storbyer i Sydeuropa i århundreder har dyrket livet udenfor, er vi i København først ved at opbygge en kultur, hvor vi mødes uden for hjemmet. Ud over ekstra kroner i kassen til cafeer og restauranter betyder det, at vi får en bedre fornemmelse af byens andre indbyggere, mener Søren Møller Christensen, etnolog og medejer af rådgivningsfirmaet carlbergchristensen, som er specialiseret i byudvikling. Han kalder udviklingen »en succeshistorie«.

»Der er et stort økonomisk potentiale i, at vi har fået vendt vrangen ud af mange af vores bygninger og er trådt ud i byrummet. Forretningsdrivende kan sælge kaffe og vin, og Københavns image har fået et kæmpe boost. Der er dog også et stort dannelses­potentiale. Når vi træder ud i det offentlige rum, ser vi hinanden; at vi er forskellige, og at vi samtidig kan dele et sted,« siger han.

Men det kræver også noget af københavnerne at opbygge den kultur, som sydlandske byer har haft i århundreder, og det foregår ikke altid gnidningsfrit. Distortion er blot et eksempel, der kan dele vandene, men også hverdagssituationer kan få sindene i kog.

»Traditionelt er vi danskere foreningsmennesker, der har været vant til at komme i mere lukkede sammenhænge. Pludselig er vi ude i det offentlige rum. Det er jo ikke specielt styret og programmeret, hvilket er en stor styrke, men det åbner også for udfordringer. Tag f.eks. Islands Brygge. For ti år siden var det et stille og roligt meget lokalt sted. I dag er Bryggen hele byens og især de unges sted. Det gør, at der pludselig er meget stor forskel mellem de mennesker, som er der, og så risikerer man, at der opstår ballade. Den opgave, vi har foran os nu, er at lære at begå os i det offentlige rum. Man kunne kalde det en slags dannelse, hvor vi udvikler vores evner til at dele byen med dem, som ikke ligner os selv.«

Vi vælger vores egne typer

Ofte ender vi dog med at dyrke udelivet med mennesker, der minder om os selv.

»En del af byens rum har en klar overvægt af bestemte typer – veluddannede danskere med hang til kreative erhverv i Jægersborggade, expats i Indre By, indvandrere fra ­Mjølnerparken i Mimersparken. Så længe vi er sammen med vores egne typer, går det gnidningsfrit. Der er dog også eksempler på byrum i København, hvor mange grupper mødes, og som fungerer rigtigt godt. For eksempel Nørrebroparken og Fælledparken formår at rumme mange typer af mennesker. Det er vigtigt, at vi får skabt flere af den slags rum,« siger Søren Møller Christensen, som mener, det er vigtigt at have for øje, at byliv er mere end god mokka og events.

»I min optik er byliv alt det, der foregår uden for vores private hjem. Også det, der sker i og omkring fodboldbanen, inden i og rundt om kulturhuset og biblioteket. Det byliv, som vi fejrer i disse år, har i høj grad udgangspunkt i forbrug og i at hænge ud og nyde livet på cafeer og restauranter, og det er også den type af byliv, som byplanlægningen i dag er fokuseret på at fremme. Særligt når det kommer til nye bydele, kan jeg være nervøs for, at det stort set alene bliver nydelsens byliv, der får lov at styre – altså cafeer og restauranter med udeservering, promenader og events,« siger Søren Møller Christensen.

Balanceakt

Arkitekt og professor på Kunstakademiets Arkitektskole Jens Kvorning mener også, at det nye bylivsregnskab bekræfter, at strategien med at få livet ud i byen er rigtigt tænkt. Alligevel skal kommunen og københavnerne til at tænke sig om, hvis ikke by­livet skal kamme over, mener han. Eksempelvis har Istedgade i forbindelse med gadens nye bredere fortove også fået en håndfuld nye udendørs beværtninger.

»Foreløbig er det fint, og Istedgade er ­blevet en spændende gade at besøge, men den er også ved at være fyldt nu, og hvis der er dobbelt så mange udeserveringer ved næste optælling, begynder det at gå ud over ­Istedgade som indkøbsgade. Det er vigtigt at være opmærksom på de balancer og på, hvornår det bliver til ren Nyhavn eller rene forlystelsesgader,« siger Jens Kvorning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.