Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Københavnerne er trætte af romaer - men tiggerloven deler dem

Et flertal af københavnerne finder udenlandske romaers tilstedeværelse i hovedstaden problematisk. Men de nye og strengere straffe er for hårde, mener mange.

Romaer i København. Politiet rydder tirsdag morgen romalejre i København og anholder i den forbindelse 22 personer fra Rumænien. (Foto: Sofie Mathiassen/Scanpix 2017)
Romaer i København. Politiet rydder tirsdag morgen romalejre i København og anholder i den forbindelse 22 personer fra Rumænien. (Foto: Sofie Mathiassen/Scanpix 2017)

Københavnerne er grundigt trætte af problemer med tiggende og flaskesamlende udenlandske romaer på byens gader og pladser.

Men når talen falder på den nyligt vedtagne tiggerlov, der skulle dæmme op for problemet, er hovedstadens befolkning mere delt.

En undersøgelse, som KantarGallup har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af vælgere i København, viser, at 43 procent finder romaernes tilstedeværelse i København »problematisk«, mens 33 procent svarer »overvejende problematisk«. Kun 18 procent svarer omvendt »uproblematisk« eller »overvejende uproblematisk«.

Overborgmester Frank Jensen (S) siger, at »målingen bekræfter, at udenlandske gadesovere udgør et problem i København og giver utryghed og gener rundt om i byen.«

»Det bekræfter mig i, at der skal findes en holdbar løsning, så det ikke længere er tilladt at rejse rundt i EU uden at have en adresse. Det giver fjendebilleder og konflikter i forhold til københavnerne, når folk udefra slår sig ned og bor under åben himmel på pladser og i parker,« skriver han i en mail.

De seneste måneder har flere negative historier om romaernes ophold i det københavnske bybillede præget nyhedsdagsordenen. Berlingske kunne for nylig blandt andet fortælle, hvordan grupper af romaer opkrævede såkaldt beskyttelsespenge af hjemløse, mens menighedsrådet i Trinitatis Kirke tilbød hepatitis-vacciner til kirkens ansatte, der hver morgen måtte fjerne uhumske efterladenskaber fra overnattende romaer rundt om kirken.

I organisationen Amnesty International Danmark forstår juridisk konsulent Claus Juul godt, at københavnerne har fået nok.

»Målingen synes at vise, at der er udbredt enighed om, at borgerne ikke vil have et omrejsende fattigdomsproletariat i vores gader. Folk føler et ubehag ved de brutale billeder på fattigdom, som romaerne udgør i gadebilledet. Og målingen viser, at folk ønsker en løsning på problemerne,« siger han.

Fængsel for at række en kop frem

Den københavnske befolkning er til gengæld ikke sammentømret i holdningen til den nyligt vedtagne tiggerlov, der betyder, at tiggeri fremover kan straffes med 14 dages ubetinget fængsel mod syv dages betinget fængsel hidtil. En hastelov, der er en direkte udløber af forårets sager om romaer i gadebilledet.

41 procent af de adspurgte i undersøgelsen finder den nye straf for hård, mens 14 procent finder den for mild. 27 procent finder straffen passende.

»Det skiller vandene. Mange har åbenlyst svært ved at forstå, at det skal give direkte fængsel at række en kop frem og bede om lidt småpenge. Og når man kobler det med den stadig hårdere retorik, mange benytter i debatten om romaerne, tror jeg, det får mange københavnere til at sige fra,« siger Claus Juul, der peger på, at problemet bør løses på EU-niveau:

»Der er kun det lange seje træk med at gå via Bruxelles og kræve, at de lande, hvorfra romaerne oprindelig kommer, gør op med den økonomiske og kulturelle diskrimination, som romaerne udsættes for, så de ikke bliver tvunget herop til et liv, der på ingen måde er værdigt.«

Overborgmester Frank Jensen forsvarer tiggerloven. Men loven gør det ikke alene, erkender han: »Tiggerloven skal bruges efter formålet mod tiggeri, der skaber utryghed. Til det formål synes jeg, at den er et blandt flere redskaber, der kan virke præventivt. Men tiggerloven løser ikke det grundlæggende problem – at romaerne ikke kan skabe sig en ordentlig fremtid på gaden i København eller andre storbyer, men skal skabe sig en tilværelse i deres hjemland.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.