Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Københavnerne dumper politikeres udlån af festlokaler til sig selv

Lokalpolitikere skal ikke kunne låne lokaler til bryllupsfest på rådhuset, mener et overvældende flertal af Københavnerne. Vi troede, at det var inden for skiven, men bliver skarpere fra nu af, lover overborgmesteren.

Overborgmesteren Frank Jensen er enig med københavnerne i, at politikere ikke skal kunne låne et lokale på Københavns Rådhus kvit og frit i situationer, hvor almindelige borgere skal betale.
Overborgmesteren Frank Jensen er enig med københavnerne i, at politikere ikke skal kunne låne et lokale på Københavns Rådhus kvit og frit i situationer, hvor almindelige borgere skal betale.

I 2012 besluttede en kreds af gruppeformænd på Københavns Rådhus at tillade byrådets politikere at låne festlokaler til bryllupsreceptioner på husets regning. Ved mødet var Københavns overborgmester, Frank Jensen, til stede.

Men det var at gøre regning uden vært.

I en ny meningsmåling fra Kantar Gallup dumper københavnerne politikernes praksis for udlån af lokaler til bryllupsfester.

75 procent af københavnerne er således »uenige« eller »overvejende uenige« i en påstand om, at lokalpolitikere i København skal kunne låne lokaler på Københavns Rådhus til afholdelse af private arrangementer som for eksempel bryllup uden at betale leje for lokalet.

Blot 17 er »enige« eller »overvejende enige«.

Målingen kommer dagen efter, at overborgmester Frank Jensen blev trukket ind i sagen om den nu afgåede beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslevs lån af festlokale på Københavns Rådhus til sit bryllup.

Radiokanalen Radio24syv kunne i går fortælle, at Frank Jensen var med på det møde i 2012, hvor kredsen af gruppeformænd gav Cecilia Lonning-Skovgaard (V) grønt lys til at holde bryllupsreception på Rådhuset uden at betale leje for lokalet.

Han sad også med, da samme gruppe nogle år senere gav Anna Mee Allerslev grønt lys til sit bryllup.

Overborgmesteren enig

Overborgmesteren er enig med københavnerne i, at politikere ikke skal kunne låne et lokale på Københavns Rådhus kvit og frit i situationer, hvor almindelige borgere skal betale.

Ifølge ham fremgår det også tydeligt af de retningslinjer, som byrådet besluttede i 2011, at lokalpolitikere ikke kan holde private arrangementer på rådhuset.

Men da forespørgslen kom op på mødet i gruppeformandskredsen i maj 2012, kiggede alle ifølge Frank Jensen på de tilstedeværende embedsmænd for at sikre, at beslutningen var inden for reglerne. Ligesom også nygifte københavnere kan skænke et glas champagne og nyde et stykke kransekage efter en vielse.

»Forvaltningens sekretariat siger, at vi er et bryllupssted, og at mange bliver viet på rådhuset og i tilknytning dertil holder en lille sammenkomst i Rådhushaven, Bryllupssalen, eller hvor man nu bliver viet på rådhuset. Derfor kigger vi på hinanden og bliver enige om, at det er inden for skiven, at en borgerrepræsentant også skal kunne det,« siger Frank Jensen, men erkender:

»Og der er vi nok ikke særligt præcise i forhold til at vurdere, hvad for en karakter den her reception har,« siger overborgmesteren og lover, at kommunen bliver skarpere på reglerne.

Troede du, at du nikkede ja til et bryllup med en mindre reception?

»Jeg vil ikke begynde at køre rundt i, hvad min erindring var for så mange år siden på en sag, der ikke findes noget på skrift omkring. Havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag om det her forløb, ville jeg selvfølgelig ikke have rådgivet én eneste kollega til at holde sin bryllupsreception på Rådhuset. Alle kan se i dag, at det er blevet opfattet, som om nogle folkevalgte har fået noget, københavnerne ikke kan få. Mens det, der har været tiltænkt, var, at når andre kan få lov at blive gift på Rådhuset og holde et bryllupsarrangement, så skulle en folkevalgt også kunne,« siger Frank Jensen.

Overborgmesteren påpeger samtidig, at det er forvaltningens ansvar at undersøge og sige fra, hvis politikerne er på vej til at lave noget, som ikke er inden for reglerne.

»Men det skete ikke, fordi forvaltningen på stedet fortolkede, at det var inden for rammerne. Det er dens opgave at sige fra, og det gjorde den ikke. Hverken i 2012 og heller ikke, da vi fik Anna Mee Allerslevs forespørgsel,« siger Frank Jensen, som ikke vil kommentere og »padle rundt« i andres arrangementer.

»Der ligger nogle regler, der er vedtaget, og hvis de regler ikke overholdes, er det forvaltningen, der skal advare politikeren om, at det ikke er inden for skiven. Derfor siger jeg, at når juristerne, som har lavet vores regler, siger, at det her er inden for skiven, så kan man ikke kritisere, at vi ikke siger fra, for hvorfor skulle vi sige fra over for noget, som er inden for skiven, når en kollega – som vil betale alle andre omkostninger end lokaleleje – spørger?«

K: »Det er jo ikke raketvidenskab«

Ifølge eksperter, som Berlingske tidligere har talt med, strider kommunens praksis med det regelsæt, som blev besluttet i Borgerrepræsentationen året før. Dette regelsæt tillader ikke udlån af lokaler til private arrangementer.

Spidskandidat for de Konservative i København og medlem af økonomiudvalget Jakob Næsager forstår ikke, at overborgmesteren ikke tidligere er kommet på banen med sin viden om, hvad der blev besluttet på det pågældende møde i 2012.

»Det er jo ikke raketvidenskab at fortælle, hvad kommunens praksis er,« siger Jakob Næsager.

Carsten Mai, som er tidligere rådgiver for forhenværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og i dag følger Københavns politik tæt, mener imidlertid, at Frank Jensen og hans stab har håndteret sagen rigtigt ved at lurepasse indtil nu.

»En valgkamp på Københavns Rådhus er ikke en holdsport. Det er alle mod alle. Det ligger i valgkampens natur, at hvis en politisk modstander har et problem i medierne, så sidder man helt stille, så man ikke tiltrækker sig opmærksomhed. Der er man så realistisk – eller kynisk, om man vil – at næstefter ens egen succes er andres fiasko ikke at foragte,« siger Carsten Mai.

Han vurderer til gengæld, at den holdningsændring de københavnske borgere er vidne til, hvor alle politikere pludselig medgiver, at det ikke er i orden, at de har privilegier, borgerne ikke har, er behagesyge. Dét, vælgerne vil høre:

»De siger, at de er blevet klogere, men hvis de tog hånden på hjertet, er svaret nærmere, at sagen har været fremme. De har fundet ud af, at medierne siger, at københavnerne ikke synes, at det er okay, og så bevæger de sig. Men kun fordi pressen er her,« siger Carsten Mai.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.