Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

København vil kassere kostbare bycykler

Millionprojektet med bycykler i København kan blive fortid, hvis ikke firmaet, som skal levere cyklerne, lever op til sin aftale. Fonden bag projektet vil begære firmaet konkurs, hvis ikke det leverer cyklerne inden for 14 dage.

De gamle bycykler i KBH. De nye bycykler er derimod udstyret med tablet og motor.
De gamle bycykler i KBH. De nye bycykler er derimod udstyret med tablet og motor.

De skulle have stået klar i april i København og på Frederiksberg, men bycyklerne kan nu ende med at blive sløjfet.

Det bekræfter teknik- og miljøborgmesteren i Københavns Kommune, Morten Kabell (Ø), over for Politiken.

»Jeg troede ærlig talt på projektet indtil for nylig. Men nu må jeg indse, at det ikke en gang i den nære fremtid vil komme til at lykkes. Og det må vi så drage konsekvensen af ved at smække pengekassen i for at begrænse tabet. Det er det eneste ansvarlige,« siger han til avisen.

Ifølge dr.dk har fonden bag projektet onsdag besluttet, at firmaet Gobike, der skal levere de i alt 1.860 bestilte bycykler, bliver begæret konkurs, hvis ikke cyklerne bliver leveret inden for 14 dage. Kun 424 af de bestilte bycykler er indtil videre leveret.

»Der har været et længere forhandlingsforløb, som var affødt af, at der har været en del forsinkelser i leverancerne og forskellige formelle problemer med relationerne til Gobike. Og de har desværre ikke ført til noget resultat,« siger Nikolaj Bøgh (K), der er formand for By- og Pendlercykelfonden og medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, til P4 København.

Bycykel-projektet er finansieret i samarbejde mellem DSB, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Tilsammen har alle parter afsat 88 millioner kroner til bycyklerne over otte år.

Ifølge Politiken har DSB betalt lidt over ti millioner kroner til GoBike, mens Københavns Kommune har betalt omkring fem millioner og Frederiksberg Kommune 2,5 millioner kroner - alle penge, som parterne skal forsøge at tilbagekalde, hvis firmaet ikke leverer cyklerne og dermed bliver begæret konkurs.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.