Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

København vil have tre nye metrolinjer

Ifølge en ny plan skal der over de næste 30 til 50 år bygges tre nye metrolinjer i København. Det vil reducere bilkøerne og øge passagertallet i den kollektive trafik med 40 procent.

Endnu inden byggeriet af Metro Cityringen for alvor er gået i gang, lancerer Københavns Kommune nu en storstilet plan til i alt 48 mia. kr., der skal sikre hovedstaden yderligere tre nye metrolinjer.

En massiv metroudbygning vil betyde, at nye byudviklingsområder som Nordhavn og Sydhavn samt tætbebyggede områder omkring Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Nørrebrogade og Amagerbrogade forsynes med metrostationer.

»København er i vækst, og indbyggertallet vil stige med 100.000 frem til 2025. Det kræver en moderne infrastruktur, og en udbygning af metroen er en meget fremsynet løsning,« siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S)

Hvis planen realiseres – angiveligt om 30 til 50 år – vil hovedstaden med tre nye og de tre gamle metrolinjer, inklusive Cityringen, nå op på et samlet net på 82 kilometer bane og 86 metrostationer. Beregninger viser, at det vil gøre metroen så attraktiv, at passagertallet i den samlede kollektive trafik i Storkøbenhavn øges med over 40 procent til gavn for både klimaet og trængselsproblemerne.

Og det lyder realistisk, vurderer trafikforsker Per Homann Jespersen, RUC.

»Bilen er et ineffektivt transportmiddel i byen. Den fylder for meget og transporterer for få. Men metrosystemer er noget, som får mange storbyer til at hænge sammen trafikalt,« siger han.

Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) roser Københavns Kommune for en visionær plan, der rækker ud i fremtiden.

»Vi skal have mange flere til at køre med kollektiv trafik, for ellers sander andre transportformer til. Det vil være med til at opfylde de mål, vi selv har sat i regeringen,« siger Hans Chr. Schmidt.

Overborgmesteren forventer, at en ny Nordhavnslinje står øverst på listen. Den vil tiltrække så mange passagerer, at den sandsynligvis kan finansieres ved hjælp af billetindtægter og et øget provenu fra grundsalg i de byudviklingsområder, den bl.a. skal betjene. Første etape med to nye stationer i Nordhavn kan endda realiseres i kølvandet på byggeriet af Cityringen og åbne i 2019.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.