Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

København kan miste markant vartegn: »Man ville jo aldrig bygge den i dag«

Bispeengbuen mellem Nørrebro og Frederiksberg skal renoveres. Det vil koste ca. 125 millioner kr., så nu melder flere politikere sig ind i den årelange kamp om at fjerne broen i stedet for at fremtidssikre den.

Bispeengbuen i dag.
Bispeengbuen i dag.

København står over for en stor beslutning. Den enormt uskældte bro, Bispeengbuen mellem Nørrebro og Frederiksberg, skal renoveres. Og det vil koste staten ca. 125 millioner kroner. Nu melder flere politikere sig ind i den årelang kamp om helt at fjerne broen i stedet for at fremtidssikre den.

Ida Auken, energiordfører for Radikal Venstre, har længe kæmpet for at få den store betonbro nedlagt. Hun får nu opbakning af Venstres Jan E. Jørgensen.

»Der er nogle meget spændende perspektiver i det område. Får man trafikken under jorden i stedet, vil det højne kvaliteten for alle, der bor i nærheden. Man ville jo aldrig bygge den i dag. Den er fra en periode, hvor man så byplanlægning på en helt anden måde, siger Jan E. Jørgensen.

Bispeengbuen er en 6-sporet motortrafikvej, der går fra Ågade/Lundtoftegade over Borups Allé og Nordre Fasanvej, under Ringbanen og til krydset Hillerødgade/Borups Allé. Den blev opført mellem 1970-1972.

Tidligere var der en våd eng, hvor Ladegårdsåen løb igennem. Broen blev opført for ikke at virke som en barriere gennem området. Men det mener boligforeningerne i området er mislykkedes, og debatten om nedrivningen af Bispeengbuen har længe eksisteret hos lokale borgere på diverse Facebook-grupper.

Det fleste er enige i, at broen ikke er betonkunst. Men det store kardinalpunkt ligger i prisen.

Sidste år regnede rådgivningsvirksomheden Cowi på, hvad det ville koste at fjerne blandt andet Bispeengbuen og grave vejen ned under jorden. Det vil ifølge Morten Kabell (Ø), der er medlem af Københavns Teknik- og Miljøudvalget, kunne lade sig gøre for mellem 2,1 - 2,6 milliarder kroner.

En pris, som Jan E. Jørgensen udemærket er klar over bliver svær at finansiere.

»Det er mange penge. Og hverken Københavns Kommune eller Staten kommer med en kæmpe check,« siger han, men foreslår flere finansieringsmuligheder:

»Det kan blandt andet finansieres ved at sælge de byggegrunde, der vil opstå efter nedrivningen. Der kører en romantisk idé om, at området kan laves om til et grønt areal med en å, der løber igennem - men det kommer ikke til at ske,« siger Jan E. Jørgensen.

Ida Auken peger samtidig på, at der kan hentes penge ved blandt andet:

  • Klimasikring, (en pulje, som kommunerne kan søge midler hos, hvis et projekt er befordrende for miljøet).
  • Ved at værdien stiger i de omkringliggende boliger, hvor priserne eller huslejen kan stige, når nye flytter ind.
  • De 125 millioner, man sparer, ved ikke at renovere broen.

»Det skal undersøges til bunds. Og det skal gøres nu, inden vi bruger 125 millioner på at renovere broen,« siger Ida Auken, der altså kræver en ny undersøgelse af, hvad det vil koste.

To børn i Fætter BR

Ida Auken og Jan E. Jørgensens forslag lyder som tidlig julemusik i mange Frederiksbergensere og Nørrebro-beboeres ører. Men forslaget er utopisk.

Det mener Jakob Næsager, der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget for de Konservative.

»Ida Auken og Jan E. Jørgensen ligner to børn med et Fætter BR-katalog op til jul, der siger, at de vil have det hele. Jeg synes, det er en gratis omgang, når de ikke har nogle penge,« siger Jakob Næsager og kigger på de finansielle forslag, Ida Auken og Jan E. Jørgensen er kommet med.

»Klimatilpasningspengene er brugt. Så må de fortælle, hvilke projekter, der skal skrottes i stedet for dette. Selv om værdien af boligerne vil stige hos de omkringliggende lejligheder, bliver det svært at trumfe igennem, at huslejen skal stige. Ellers skal man vente til, folk gradvist flytter ud, og det tager tid,« siger Jakob Næsager.

Han erkender, at noget kan finasieres gennem salg af nybyggede boliger, men at det langt fra er nok.

»Der skal sælges temmelig mange boliger for at dække udgiften. Det svarer til at sælge et kolonihavehus for at købe en herregård,« siger han.

Jakob Næsager ser også gerne, at broen nedlægges, men mener ikke - modsat sine kolleger - at det er realistisk.

»Regeringen er desværre mere indstillet på at investere uden for København end inden for. De er mere ivrige for at lobbye for motorveje i Jylland,« siger han.

Ida Auken og Jan E. Jørgensen er dog forsat optimisike.

»Vi mener, at det vil kunne lade sig gøre inden for 10 år,« udtaler de begge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.