Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

København gør klar til den store stormflod

København skal have en stormflodsplan, så kommunen bliver i stand til at håndtere de store stormfloder, der i fremtiden kan ramme byen som følge af klimaforandringer.

Teknik- og miljøudvalget indleder arbejdet med stormflodsplanen på et møde på mandag og har i den forbindelse fået udarbejdet en rapport fra rådgivningsfirmaet COWI.
Teknik- og miljøudvalget indleder arbejdet med stormflodsplanen på et møde på mandag og har i den forbindelse fået udarbejdet en rapport fra rådgivningsfirmaet COWI.

Før eller siden vil havguderne se sig sure på København og piske havet op til en stormflod så voldsom, at den kan sætte store dele af byen under vand.

Stormfloden vil få sine kræfter fra vildt vejr og global vandstandsstigning. Fra Østersøen og Køge Bugt i syd vil den med en højde på op til 3,76 meter over normal vandstand undvige de store diger på Vestamager og i stedet finde andre veje og ramme Avedøre, store dele af Amager og resten af byen. Undervejs vil den skabe kaos og anrette skader for milliarder af kroner.

Med mindre den bliver stoppet i tide. Hvilket da også er, hvad Københavns Kommune vil med en ny stormflodsplan. En plan, der kan ende med flere og større diger langs Amager og ved Avedøre samt sluser i hver ende af Københavns havneløb.

Teknik- og miljøudvalget indleder arbejdet med stormflodsplanen på et møde på mandag og har i den forbindelse fået udarbejdet en rapport fra rådgivningsfirmaet COWI. En rapport, der ser nærmere på forekomsten af stormflod de seneste 1.000 år og risikoen for, at København i fremtiden bliver ramt af en så voldsom stormflod på 3,76 meter over normal vandstand.

3,76 meter er en såkaldt 1.000 års-hændelse. Altså en begivenhed, der i dag statistisk kun vil forekomme én gang i løbet af 1.000 år. Om det sker i næste uge eller om 400 år er dog ikke til at sige. Med forbehold for statistisk usikkerhed og baseret på en vandstandsstigning pga. klimaforandringer på en meter vil en 3,76 meter stormflod i 2100 være en 280 års-hændelse.

Af rapporten fremgår det, at en 3,76-meter stormflod fra syd kan anrette skader for op mod 19 milliarder kroner. Det fremgår også, at der er risiko for stormflod fra Øresund i nord, men at den hverken er så stor eller så bekostelig som den fra syd. Derfor anbefaler rapporten da også, at kommunen allerede nu går i gang med at sikre udsatte kyststrækninger mod syd.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enl.) understreger, at han er villig til at »gå langt for at beskytte København«.

»Vi ved, hvor store ødelæggelser stormflod kan give,« siger han og tilføjer, at det »ikke var mange centimeter fra at gå galt« med stormen »Bodil« i 2013:

»Det kan meget vel være, at vi skal kigge på sluser i Nordhavnen og Sydhavnen. Vi må bygge det, der skal til.«

Heller ikke gruppeformand Jakob Næsager (K) vil »gamble med byens fremtid« og ønsker også en stormflodsplan. Han anbefaler derfor, at overskydende jord fra metrobyggeriet bliver brugt til at indsnævre havneløbet i Nordhavnen med henblik på at opføre en sluse, der kan forhindre vand i at trænge ind gennem inderhavnen og videre ind i byen ved forhøjet vandstand.

»Scenariet er, at vi i 2100 får brug for at kunne lukke den del af havnen flere gange årligt pga. forhøjet vandstand,« siger han og henviser til, at Teknik- og Miljøudvalget også skal diskutere mulighederne for at fylde metrojord i Nordhavnen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.