Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

København går til kamp mod social kontrol: »Det er rigtig vigtigt at tage fat i de muslimske friskoler. For mig er der ingen hellige køer«

Med en række nye anbefalinger fra en ekspertgruppe til forebyggelse af social kontrol går København nu til modangreb på det, som integrationsborgmester Anna Mee Allerslev kalder »et stort problem« i København. Friskoler, dialog og mægling er i fokus.

Agi Csonka, direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, og borgmester for Beskætigelses- og Integrationsforvaltningen i København, Anna Mee Allerslev, er ikke i tvivl om, at problemet med social kontrol er stort og at der findes mørketal.
Agi Csonka, direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, og borgmester for Beskætigelses- og Integrationsforvaltningen i København, Anna Mee Allerslev, er ikke i tvivl om, at problemet med social kontrol er stort og at der findes mørketal.

Det skal være slut med mænd, der kræver, at kvinders mødom skal være intakt ved indgåelse af ægteskab. Slut med forældre, der styrer deres børns tøj, venner og fritidsaktiviteter med hård hånd. Slut med børn i fjerde klasse, der kontrollerer skolekammerater socialt i byens skolegårde.

Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København nedsatte i efteråret 2016 en ekspertgruppe, der fik til opgave at levere anbefalinger til indsatsen mod social kontrol i København.

I dag præsenterer ekspertgruppen sine anbefalinger, der slet og ret skal bidrage til at få andelen af københavnere, der bliver udsat for social kontrol, til at falde.

Et kardinalpunkt i rapporten er en styrket indsats mod social kontrol på byens friskoler. I begyndelsen af året kunne DR fortælle, at muslimske friskoler underretter myndighederne ti gange så lidt om omsorgssvigt og overgreb, som almindelige folkeskoler. Det kunne ekspertgruppen ikke sidde overhørigt:

»Vi er nødt til at tage fat der, hvor der er nogle udfordringer, og vi regner med, at der ikke bliver foretaget alle de underretninger, der burde blive,« siger Agi Csonka, formand for ekspertudvalget og til daglig direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

Derfor anbefaler ekspertgruppen, at kommunen insisterer på dialog og samarbejde med friskolerne om social kontrol, og at friskolerne får tilknyttet socialrådgivere, der kan opfange signaler fra børn, der mistrives, hvilket kan være tegn på social kontrol.

Selv om viden om omfanget af social kontrol er relativ sparsom, er både Agi Csonka og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) ikke i tvivl om, at omfanget er stort.

»Min opfattelse er, at der er store mørketal på området. Som ny integrationsborgmester besøgte jeg mange skoler og daginstitutioner for at tale om læring og trivsel. Her sagde lærere og skoleledere til mig, når mødet var slut, at de også har problemer med social kontrol, og man ved ikke, hvad man skal gøre. Det er et tabubelagt emne. Det er et stort problem,« siger hun.

Integrationsborgmesteren erkender fuldt ud udfordringerne på de muslimske friskoler:

»Det er rigtig vigtigt at tage fat i de muslimske friskoler. For mig er der ingen hellige køer. I forhold til social kontrol kommer vi ikke uden om, at risikoen for den vil være ligeså stor eller større der. Vi er nødt til at have underretningerne, ellers kan vi ikke sætte ind,« siger Anna Mee Allerslev.

Forebyggelse på tre niveauer

Ekspertgruppen, der består af fagfolk, praktikere og slagkraftige debattører, har leveret 12 anbefalinger, der bevæger sig på henholdsvis forebyggende, foregribende og indgribende niveau.

For at forebygge social kontrol anbefales det, at man sætter gang i indsatsen tidligere, end tilfældet er i dag, så skolerne allerede i 4.-6. klasse lærer eleverne om kærester, kønsstereotyper, frie valg og uddannelse. Minoritetsforældre skal trækkes tættere til skolen, og fokus skal øges på lokalmiljøerne, da social kontrol især er udbredt i ghettoområder.

Som foregribende indsats foreslår ekspertgruppen mere uddannelse af lærere, pædagoger og andet fagpersonale, og minimum 500 relevante medarbejdere bør opkvalificeres til at spotte tegn på social kontrol, lyder det. Flere af dem bør derudover fungere som deciderede minoritetsrådgivere på de enkelte skoler med ekspertise i forælder/skole-relationer. Minoritetsrådgivere bruger man allerede i dag i Norge med stor succes.

Civilsamfundets forældregrupper, kvindegrupper og mødregrupper samt uddannelse af nøglepersoner er helt afgørende i kampen mod social kontrol, mener Agi Csonka:

»Vi lægger generelt stor vægt på de civile organisationer. Det er i socialt udsatte områder og hos udsatte familier, at social kontrol især sker. I de mest udsatte familier er der en stor frygt for kommunen og for, at de vil fjerne ens børn, hvis man henvender sig for at få hjælp. Derfor er det vigtigt at sætte ind i de socialt udsatte boligområder, og her kan de frivillige organisationer være brobyggere mellem de mest udsatte etniske familier og det danske samfund. De frivillige organisationer gør en uvurderlig indsats for integrationen, og de kunne bruges meget mere aktivt i kampen mode den sociale kontrol,« siger Agi Csonka.

Anbefalingerne indeholder generelt pæne mængder dialog, men hvorfor ikke gå hårdt til dem, der udfører den sociale kontrol?

»Jeg kan også godt have det sådan: »Altså, man må bare ikke slå sine børn, nu må I altså holde op«. Men dem, der arbejder meget med social kontrol, insisterer på, at det er dialogen, der virker på langt sigt. At man taler med dem om, hvorfor de gør det. Vi vil alle vores børn det bedste, så det handler om at få disse forældre til at se, hvad der er det bedste for deres børn, hvis de skal klare sig godt i det danske samfund. Dialogen med forældrene er vigtig, det er dem, der er indgangen, men det er allerede i dagtilbud og skole, at vi skal have fat i dem. Noget af det handler også om nogle opdragelsesmønstre, som vi selv havde for faktisk ikke så mange år siden. Hvad gør man, når man ikke må slå sine børn? Hvordan kan man slippe kontrollen, uden at det ender galt?« siger Agi Csonka.

Mægling og udslusning

Anbefalingerne under den indgribende indsats handler især om mægling og udslusning. Institutioner som RED Safehouse, som driver skjulte opholdssteder for unge på flugt fra æresrelaterede konflikter, kan hjælpe den udsatte her og nu. Men der er mindre hjælp at hente, når den udsatte skal sluses tilbage i det samfund, hvor venner og familie nu tager afstand fra dem. Bedre opfølgning og støtte er afgørende, lyder det fra udvalget, der samtidig foreslår mere mægling og efteruddannelse af mæglere, der kan hjælpe den unge ind i familien, hvis det er ønskeligt.

Beskæftigelses- og integrationsudvalget fik i går præsenteret ekspertgruppens anbefalinger, og forvaltningen vil nu indstille til udvalget, hvordan man skal prioritere allerede afsatte midler til forslagene. Derudover vil Anna Mee Allerslev udfærdige et »drømmebudgetnotat«, hvis man skal gennemføre alle anbefalinger, og tage det med til budgetforhandlinger.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.