Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

KMD om cyberangreb: Vi forventer ikke problemer mandag

KMD forventer, at fredagens cyberangreb ikke vil give problemer i Danmark mandag, siger sikkerhedsdirektør.

KMD forventer ikke, at der mandag vil opstå store problemer, efter Danmark og lande verden over fredag blev ramt af et omfattende cyberangreb. Reuters/Kacper Pempel
KMD forventer ikke, at der mandag vil opstå store problemer, efter Danmark og lande verden over fredag blev ramt af et omfattende cyberangreb. Reuters/Kacper Pempel

På trods af at rigtig mange danskere muligvis har virus liggende i indbakken på deres arbejdsmail efter fredagens cyberangreb, så forventer KMD ikke, at der opstår problemer, når folk møder ind på arbejde mandag.

Det siger Ole Madsen, sikkerhedsdirektør i KMD, der udvikler og betjener it-systemer for en række offentlige institutioner og private kunder.

»Selvfølgelig kan man aldrig vide sig 100 procent sikker, men vi forventer ikke problemer med den forberedelse, vi har gjort os, og den dialog vi har med vores kunder.«

»Men vi følger naturligvis, hvad der kommer til at ske, og fortsætter med et forøget beredskab,« siger Ole Madsen.

Fredag blev adskillige lande verden over ramt af et cyberangreb, heriblandt også Danmark.

Angrebet var rettet mod myndigheder, offentlige institutioner og virksomheder.

Det europæiske politisamarbejde Europol har kaldt det for uden fortilfælde.

Fredagens angreb har dog indtil videre ikke haft store konsekvenser i Danmark.

Det kan skyldes, at mange ikke var på arbejde fredag på grund af store bededag, og dermed ikke har haft adgang til deres arbejdscomputer.

KMD har derfor brugt weekenden på at gøre sine kunder opmærksomme på, hvordan de undgår at hoppe i cyberfælden.

»Det, vi har beskrevet for dem (kunderne, red.), er lidt omkring den her virus, og hvordan den smitter og angriber.«

»Det handler både om, at man via de her sårbarheder kan angribe et net udefra, og det handler også om, at ens medarbejdere skal passe på ikke at dobbeltklikke på vedhæftelser i mails, man ikke kender til,« siger Ole Madsen.

Formålet med fredagens cyberangreb var tilsyneladende afpresning.

De berørte virksomheder og organisationer er blevet afkrævet et beløb svarende til mellem 300 og 600 dollar for at få adgang til deres computere igen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.