Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klokken er to et halvt minut i dommedag

Vi er tættere på dommedag, end vi har været siden 1950erne, meddeler en gruppe videnskabsfolk, som er bekymret over retorikken og den manglende respekt for ekspertise i Trump-æraens politik.

Lawrence Krauss (tv) og Thomas Pickering (th), tidligere amerikansk ambassadør, viser, hvordan Bulletin of the Atomic Scientist har flyttet »Dommedagsuret« tættere på midnat - klokken er nu to et halvt minut i midnat.
Lawrence Krauss (tv) og Thomas Pickering (th), tidligere amerikansk ambassadør, viser, hvordan Bulletin of the Atomic Scientist har flyttet »Dommedagsuret« tættere på midnat - klokken er nu to et halvt minut i midnat.

Der er to et halvt minut til midnat og dermed dommedag. Symbolsk set.

Torsdag offentliggjorde en gruppe videnskabsfolk bag det symbolske »Doomsday Clock«, at de har rykket verden et halvt minut tættere på menneskehedens egen udslettelse.

Det er det tætteste, dommedagsuret har været på dommedag siden 1953, da USA og Sovjetunionen konkurrerede i at udføre test af brintbomber.

Den symbolske udregning foretages af Videnskabs- og sikkerhedsrådet i Bulletin of the Atomic Scientists. Organisationen opfandt uret i 1947 som en slags udtryk »klodens velbefindende og sikkerhed«, som det hedder i en udtalelse fra rådet, baseret på en række videnskabelige faktorer og målinger. Dengang, i 1947, var tiden syv minutter i midnat, og siden er tiden med jævne mellemrum blevet stillet lidt frem og lidt tilbage. Senest i 2015.

»Vi er så bekymrede over retorikken og manglen på respekt for ekspertise, at vi har flyttet det 30 sekunder (tættere på midnat, red.),« sagde direktøren for tidsskriftet Bulletin of the Atomic Scientists, Rachel Bronson, til New York Times, hvor hun også kalder dommedagsuret for et signal om, »hvilke farlige tider, vi lever i, og hvor vigtigt det er for folk at være opmærksomme på det.«

Øget trussel fra kernevåben og klimaforandringer

I et debatindlæg i New York Times forklarer to andre forskere, Lawrence Krauss og David Titley, hvorfor Bulletin of the Atomic Scientists, hvorfor de har valgt at flytte dommedagsurets visere historisk tæt på slaget 12. (I 2015 var dommedagsuret eksempelvis tre minutter i 12).

Det handler bl.a. om den øgede trussel fra klimaforandringer og nukleare våben. Bekæmpelsen af disse to trusler har den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump, ikke tænkt sig at gøre yderligere ved - i hvert fald hvis man skal tage hans udtalelser hidtil i valgkampen bogstaveligt:

»Aldrig før har Bulletin'en besluttet at stille uret frem hovedsageligt på grund af udtalelser fra en enkelt person. Men når den person er den nye præsident i USA, vægter hans ord,« skriver forskerne.

I den officielle udtalelse fra »Doomsday Clock«-forskerne skriver direktør og ph.d. Rachel Bronson:

»Dette års drøftelser om uret føltes mere påtrængende end normalt. Blandt de store emner, som har bekymret rådet, er, at verdenslederne i mødet med den fortsatte uro i verden har gjort for få fremskridt. Ud over de eksistentielle trusler, som kernevåben og klimaforandringer udgør, er nye globale realiteter opstået i takt med, at troværdige kilder til information er kommet under angreb, fake news er vokset, og ord bliver brugt på ofte skødesløse måder.«

Håbet med det symbolske og letforståelse dommedagsur er, skriver rådet, at det vil skabe debat, kalde til handling og hjælpe »borgere rundt om i verden med at holde deres ledere til ansvar for at sikre en tryggere og sundere planet.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.