Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klimaforandringer forværrer allergien

Allergikere kan tydeligt mærke konsekvenserne af klimaforandringerne, viser undersøgelser fra DMI.

Klimaforandringerne er skyld i, at allergikere og astmatikere vil blive endnu hårdere ramt af deres lidelser i fremtiden.

Det viser nye undersøgelser fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

DMI kan konkludere, at pollensæsonerne begynder tidligere og tidligere, mængderne af allergifremkaldende pollen tager til, og nye arter, som generer endnu mere end de allerede herboende, er ved at slå rod i landet. Dette sker blandt andet som følge af de generelt højere temperaturer.

For pollenallergikere er det særligt bynke-ambrosie, der vækker gru. Danmark ligger allerede nu på kanten af den meget allergifremkaldende plantes udbredelsesområde, og eksperter vurderer, at den er på vej.

»Udenlandske undersøgelser har vist, at bynke-ambrosie er i stærk vækst syd for os, og fra udlandet ved vi, at den skulle være meget potent og skyld i omkring halvdelen af de astmaanfald, som folk oplever,« siger DMIs pollenekspert, Alix Rasmussen, i en pressemeddelelse.

Birkepollensæsonen topper gennemsnitlig cirka 14 dage tidligere end tilfældet var 35 år siden. Tilsvarende tendenser ses for de andre allergene pollentyper.

Den samlede mængde pollen på årsbasis for birk er i samme periode vokset voldsomt med næsten en tredobling i gennemsnit fra godt 2000 årligt til godt 6000.

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) ser DMIs undersøgelse som endnu et tegn på, at klimaforandringer skal stå højt på listen over ting, man skal bekæmpe i Danmark.

»Tilpasning til et varmere klima bliver en vigtig samfundsudfordring fremover, og pollenallergien er bare et blandt mange eksempler på, hvordan forandringerne påvirker os. Det er endnu en påmindelse om, hvor afgørende det er at omstille vores samfund fra kul til vind,« siger Rasmus Helveg Petersen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.