Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

KL: Fri- og privatskolerne må byde ind på flygtningebørnene

Stærke værdier på fri- og privatskolerne gør dem særligt egnede til integration, mener Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg og formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i KL.

Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg og formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i KL.
Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg og formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i KL.

Økonomisk forsigtighed, ventelister, lave klassekvotienter, lokale- eller lærermangel. Der er mange barrierer, der kan stå i vejen for hver enkelt fri- eller privatskoles engagement i at løfte en undervisningsopgave i flygtningekrisen.

Regeringen presser på for at få de private skoler ind i kampen, og det er de også klar til. Og det sætter KL stor pris på.

Samtidig forklarer Karsten Suhr, formand for Danmarks Privatskoleforening i et interview med Berlingske, at det går bedst, hvis elever og forældre deler værdigrundlag med skolerne.

Hvis privatskoler bruger det som argument for ikke at optage flygtningebørn, giver Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg og formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i KL ikke meget for det.

»Hvis det bliver brugt som undskyldning for ikke at kunne være med til at løfte opgaven, så er det for tyndt. Det hedder privat- og friskoler. Men de får jo en meget stor del af deres økonomi af det offentlige. Derfor bør de også byde ind på opgaven. En væsentlig del af integrationsopgaven er at bibringe flygtningebørnene et dansk værdigrundlag. Privat- og friskoler, der er optaget af værdier, bør være særligt egnede til det.«

Flygtningebørn kan være traumatiserede og opføre sig voldsomt. Har folkeskolerne ikke et mere solidt beredskab i forhold til det?

»Som kommuner vil vi stå til rådighed for de skoler, der melder sig. Det er en opgave, vi skal stå sammen om. Det må ikke ende i sorteper.«

16 procent af danske grundskolebørn går på fri- og privatskoler.  Skal fri- og privatskolerne tage en lignende andel af flygtningebørnene?

»Det vil være godt og flot, hvis vi kunne komme så langt,« siger han.

KL forventer, at regeringen sammen med fri- og privatskoleforeningerne snart får færdigforhandlet en aftale, der kan stå som ramme for skolernes engagement:

»Der står i to-partsaftalen, at de private skoler skal inddrages. Så vi forventer, at staten tager fat i dem. Det vil være ærgerligt og urimeligt, hvis folkeskolen skal bære hele opgaven,« siger Thomas Kastrup-Larsen

Vil kommunerne bruge muligheden for at etablere egne undervisningstilbud uden for folkeskoleloven til at presse fri- og privatskolerne på prisen?

»Først og fremmest er opgaven med at integrere flygtningebørnene i det danske samfund og de danske skoler alt for vigtig og alvorlig til, at diskussionen skal gå op i snak om »prispres«. For kommunerne gælder det udelukkende om at finde de rigtige uddannelsestilbud til de rette elever, og så skal det naturligvis også være til den rette pris. Men det vil jo altid være en lokal afvejning, og priserne på både folkeskoler og privatskoler varierer i øvrigt også meget fra kommune til kommune.«

Forhandlingerne mellem regeringen og de private skoler skal munde ud i en fælles hensigtserklæring. Regeringen lægger op til at skolerne skal forpligte sig til at oplyse, hvor mange flygtningebørn, de har taget. Skolerne finder det mere rimeligt, at kommunerne forpligtes til at oplyse, hvor mange børn, de har sendt på privatskole.

»Ellers ender det jo med, at vi må tage skylden, hvis vi ikke får elever. Så vil folk pege fingre ad os for ikke at ville tage socialt ansvar, selv om årsagen er, at det er kommunen, der ikke vil betale,« siger Karsten Suhr, formand for Danmarks Privatskoleforening.

Thomas Kastrup-Larsen, er kommunerne klar til løbende at rapportere, hvor mange flygtningebørn, I sender i fri- eller privatskole?

»Kommunerne har jo ansvar for at sikre undervisningspligten i forhold til disse børn, og derfor vil kommunerne altid løbende registrere, hvor børnene bliver undervist. Hvis vi bliver bedt om at indrapportere, hvor mange flygtningebørn der går på privatskoler, må vi jo drøfte med regeringen, hvordan det evt. kan gøres på en så enkel måde som muligt. Det er blot afgørende for os, at der ikke lægges mere administration og bureaukrati ned over kommunerne på dette område, hvor vi netop er blevet enige med regeringen om en række tiltag til forenkling.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.