Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

KL: Fornuftigt med kommunale læreraftaler

Det er intet i vejen for, at kommuner indgår aftaler med lokale lærerkredse om arbejdstiden, mener KL. Ressourcebindende aftaler er dog ikke hensigtsmæssige, lyder det.

Kommuner og lærere har god grund til at indgå lokale aftaler om lærernes arbejdstid.

Faktisk er det ganske fornuftigt, at man bliver enige om arbejdsforholdene lokalt, understreger chefforhandler og formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) Michael Ziegler (K), efter det i Jyllands-Posten er kommet frem, at folkeskolelærere i mange kommuner arbejder som før konflikten i 2013.

»Der er mange kommuner, som for eksempel har lavet flekstidsaftaler, der handler om, at det måske ikke er nødvendigt, at lærerne er til stede på skolen i 42 timer om ugen, som egentligt er deres ugentlige arbejdstid, hvis man tager højde for, at de har en længere sommerferie. Og det er sådan set meget fornuftigt,« siger Michael Ziegler.

Jyllands-Posten har foretaget en rundspørge til landets lærerkredse, og den viser, at der i 50 kommuner er indgået lokale aftaler om lærernes arbejdstid. Og det er sådan set fint, mener Michael Ziegler, der var kommunernes chefforhandler under lærerlockouten for to år siden. Her udsprang konflikten især af, at lærerne ikke ønskede at være til stede på skolerne i al deres arbejdstid, som den nye arbejdstidsaftale bød, men det behøver ikke nødvendigvis være tilfældet, pointerer han.

»Vi har brug for, at lærerne er mere til stede på skolerne, men vi har ikke nødvendigvis brug for, at de er til stede på skolerne i 40-42 timer om ugen. Det kan faktisk give rigtig god mening, at de laver nogle af forberedelserne eller retter opgaverne derhjemme,« siger Michael Ziegler.

Og selv om halvdelen af landets kommuner altså omgår centrale dele af den lov om arbejdstiden, der blev vedtaget efter lockouten, er det ikke Michael Zieglers opfattelse, at kommunerne nu har bevæget sig tilbage til situationen før 2013.

»Det er simpelthen ikke min opfattelse. Nogle har måske bevæget sig lidt tilbage, men for de fleste kommuners vedkommende har man ikke gjort det, og det er stadig sådan, at i langt de fleste kommuner underviser lærerne i to-tre sektioner mere i dag, end de gjorde før 2013,« siger han og uddyber:

»Det er også stadig sådan, at lærerne er mere til stede på deres arbejdsplads og dermed er mere til rådighed for børnene, lederne og samarbejdet med deres kolleger, end de var før 2013.«

Så længe kommunerne og lærerne ikke laver ressourcebindende aftaler med for eksempel et decideret maksimum for, hvor meget lærerne må undervise, eller puljer til forberedelsestiden, er det ifølge Michael Ziegler kun positivt, at lærerne og kommunerne indgår lokale aftaler:

»Når der har været så konfliktfyldt et forløb, så er det kun godt, at man finder ud af at få tingene til at fungere på en god måde og med et godt tillidsfuldt og dialogbaseret samarbejde ude på de enkelte skoler.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.