Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

KL: Flygtninges traumer kan tackles bedre

Landets kommuner skal blive bedre til at sætte ind over for traumatiserede flygtninge, erkender kommunernes talerør. I Helsingør Kommune er fem flygtninge visiteret til traumebehandling sidste år.

I Helsingør Kommune havde man i november modtaget 101 flygtninge i 2015, men blot visiteret fem til behandling for traumer.
I Helsingør Kommune havde man i november modtaget 101 flygtninge i 2015, men blot visiteret fem til behandling for traumer.

»Det vil være forkert at sige, at indsatsen har været god nok.«

Sådan lyder det fra Birger Mortensen, der er chefkonsulent og ansvarlig for integrationsindsatsen i Kommunernes Landsforening (KL).

Erkendelsen kommer, efter at Berlingske i dag kan fortælle, at mange kommuner ifølge eksperter ikke tilbyder nyankomne flygtninge den helbredsmæssige vurdering inden for de første tre måneder, de har været forpligtet til siden 2013 ifølge Integrationsloven.

Formålet med en helbredsmæssig vurdering er at sikre, at nyankomne flygtninges fysiske og psykiske helbredsproblemer tidligst muligt bliver opdaget, så de får en god begyndelse på tilværelsen i Danmark og hurtigere kan komme i uddannelse eller job.

Birger Mortensen forklarer, at der har været »startvanskeligheder« med at få indkørt den helbredsmæssige vurdering i kommunerne, som blandt andet omfatter en lægefaglig vurdering af, om der er behov for videre udredning eller behandling.

»Lovgivningen omkring helbredsvurderingen er kun et par år gammel, og der har været nogle vanskeligheder med at komme i gang. Det skyldes blandt andet, at der har været ventelister hos de praktiserende læger, og at der har været diskussioner om, hvor stor opgaven egentlig er,« siger Birger Mortensen.

Borgmester: Vi tjekker ikke op på hver enkelt borger

Det anslås, at op mod 45.000 flygtninge lever med traumer i Danmark, og en undersøgelse af nyankomne asylansøgere har tidligere vist, at 34 procent af asylansøgerne opfyldte kriterierne for posttraumatisk stress (PTSD). Alligevel er det langtfra samme procentsats, der opspores i kommunerne.

I Helsingør Kommune havde man i november modtaget 101 flygtninge i 2015, men blot visiteret fem til behandling for traumer. Det er nemlig kun de åbenlyst traumatiserede flygtninge, som kommunen prioriterer at sende i behandling, forklarer tidligere socialminister og nuværende borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær (K).

»Umiddelbart lyder det ikke af mange, når vi kun har sendt fem ud af 101 nyankomne flygtninge i behandling for traumer. Det kan sagtens være, at flere går rundt med ubehandlede traumer, som først blusser op senere, når de er faldet til i landet. Når traumerne sætter ind, er det vigtigt, at vi er hurtige til at opdage dem,« siger hun.

Ifølge Benedikte Kiær er det afgørende for traumebehandlingen, at kommunale instanser såsom daginstitutioner og skoler underretter kommunen, når der er mistanke om, at flygtninge mistrives.

»Hvis det drejer sig om flygtninge, som ikke er kendt af systemet, fordi de hverken modtager offentlige ydelser eller er i rehabilitering, så er det ikke sådan, at kommunen tjekker op på hver enkelt borger. Det gælder i stedet om gribe ind, hvis børnene ændrer adfærd, for så er det ofte et tegn på, at resten af familien heller ikke har det godt.«

Den betragtning er Birger Mortensen enig i.

»Det behøver ikke kun at være læger og jobkonsulenter, der opdager flygtningenes traumer. Det kan såmænd også være sproglærere i skolerne, der konstaterer, at flygtninge har koncentrationsbesvær eller møder trætte op, fordi de ikke har kunnet sove om natten.«

Men har kommunerne ikke et ansvar for at opdage flygtninges traumer tidligere?

»Jo, vi skal selvfølgelig, som loven tilsiger, tilbyde alle flygtninge en helbredsmæssig vurdering inden for tre måneder, og det må man sige, at nogle kommuner har været bedre til end andre. Derfor er der også klart plads til forbedring i en del kommuner,« siger Birger Mortensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.