Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kirkegårdsleder afviser: Emilie Meng har ikke været gravet op

ARKIVFOTO: Politiet indsamler bevismateriale ved Regnemarks Bakke ved Borup.
ARKIVFOTO: Politiet indsamler bevismateriale ved Regnemarks Bakke ved Borup.

Fem måneder er gået, siden liget af Emilie Meng blev fundet i en sø ved Borup på Midtsjælland. Politiet står trods en intens og meget omfattende efterforskning uden gennembrud i jagten på den eller de gerningsmænd, der tog livet af den dengang 17-årige pige.

Hun blev sidst set i live på Korsør Station tidligt om morgenen søndag den 10. juli 2016, hvor hun valgte at gå hjem efter en bytur i Slagelse, mens veninderne tog en taxa.

Emilie Meng blev begravet fra Sankt Povls Kirken den 19. januar og stedt til hvile på Korsør Kirkegård ved en kistebegravelse. Sjællandske har fået henvendelser om, at Emilie Meng skulle været gravet op igen som led i efterforskningen, fordi der på gravstedet var frisk jord.

Men der er tale om en misforståelse begrundet i, at kistebegravelser nu om dage er sjældne. Derfor kender måske især yngre mennesker ikke, hvad der sker med jorden efter en kistebegravelse.

Det skriver Sjællandske.

»Vi topper løbende et kistegravsted op med jord i op til et år efter begravelsen, fordi jorden løbende sætter sig og synker efterhånden som luften presses ud af den,« forklarer kirkegårdsleder på Korsør Kirkegård Anne Nordam til Sjællandske.

Vicepolitiinspektør og efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at efterforskningen fortsætter i bestræbelserne på at finde den eller de skyldige i Emilie Mengs død.

»Vi har stadig en masse at arbejde med, men et egentligt gennembrud har vi endnu ikke haft. Og vi hører fortsat gerne fra folk, der sidder med en mistanke eller måske er kommet i tanke om noget,« siger Søren Ravn-Nielsen til Sjællandske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.