Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kina bygger en ny ø

En gigantisk "ø-laver" er blot Kinas seneste bud på maskiner, der radikalt kan ommøblere geografien.

En mindre hær af kinesiske sandsugere er her i færd med at omdanne et tidligere koralrev i Det Sydkinesiske Hav til en flere kvadratkilometer stor militærbase.
En mindre hær af kinesiske sandsugere er her i færd med at omdanne et tidligere koralrev i Det Sydkinesiske Hav til en flere kvadratkilometer stor militærbase.

Kina har respektindgydende muskler, når det handler om at møblere radikalt om på bjerge, klipper og jord. Og dermed betvinge naturen.

Tag bare De Tre Slugters Dæmning ved Yangtze-floden, hvor man flyttede over en mio. mennesker for at give plads til megadæmningen og de omfattende oversvømmelser, den efterfølgende gav anledning til.

Eller tag for den sags skyld Den Kinesiske Mur, der strækker sig mere end 6.000 kilometer over bjerge, sletter og gennem ørkener.

Nu demonstrerer de høje kommunistherrer i Beijing, at de også har en betydelig viljestyrke ude på havet. Det skete, da man forleden søsatte det store fartøj »Tian Kun Hao«, der beskrives som »Asiens kraftigste ø-laver«.

Skibet er udstyret med enorme skovle og muskuløst pumpeudstyr, som gør det i stand til at spule, grave og suge løs helt ned til 35 meters dybde og i den forbindelse pløje sig igennem op til 6.000 kubikmeter sand og mudder i timen.

Ifølge South China Morning Post kan »Tian Kun Hao« bl.a. anvendes til at sikre lavtliggende øer mod det stigende hav. Men udenlandske iagttagere mener, at skibet også kan bruges til at befæste Kinas territorialgrænser med deciderede ø-konstruktioner i omstridte farvande.

I de senere år har Kina vakt både vrede og ærefrygt ved at omdanne en række af de ellers ubeboede koralrev Spratly Islands i Det Sydkinesiske Hav vest for Filippinerne til store militærbaser, hver især på flere kvadratkilometer.

Øerne er på ganske få år skudt op af havet ved hjælp af kraftige sandsugere, og den største af de nye øer, Fiery Cross Reef, er blevet udstyret med en over 3.000 meter lang landingsbane for militær- og transportfly.

De kinesiske ø-konstruktionsprojekter er så enorme, at den amerikanske admiral Harry Harris, med slet skjult henvisning til Den Kinesiske Mur, har døbt dem The Great Wall of Sand.

Men de indenlandske projekter er endnu mere ærefrygtindgydende, herunder det op mod 1.000 mia. kroner dyre Syd-Nord-vandoverførselsprojekt.

Det er et gigantisk system af kanaler, der i sidste ende skal kunne transportere omkring 45 milliarder kubikmeter vand årligt fra Yangtzefloden i syd til det tørstende og tørre nordlige Kina.

Ja, man planlægger endda at bygge verdens i særklasse længste vandtunnel, et næsten præcist 1.000 km langt rør, med det formål at forvandle ørkenområder i den nordvestlige kinesiske region Xinjiang til et veritabelt kinesisk Californien.

Røret bliver så rummeligt som en dobbelt jernbanetunnel og skal løbe fra det vandrige Tibet og gennem adskillige regioner med aktive forkastningszoner og dermed risiko for jordskælv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.