Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kernefamilien er på retur

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der bliver stadig færre børnefamilier med gifte forældre, mens antallet af familier med enlige og samlevende voksne stiger.

De danske børnefamiliers sammensætning ændrer drastisk karakter i disse år.

I begyndelsen af 2014 var der næsten 772.000 børnefamilier i Danmark, og ifølge nye tal fra Danmarks Statistik består 59 procent af familierne af ægtepar med børn. Det er den laveste andel i de knap 30 år, hvor statistikken er blevet lavet.

I takt med at antallet af klassiske kernefamilier falder, vinder andre familietyper frem. Især antallet af enlige kvinder og samlevende par, hvor der er fælles børn, men hvor forældrene ikke er gift, er steget markant. De seneste fem år er der eksempelvis kommet godt 8.000 flere børnefamilier med enlige mødre.

Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen mener, at tallene viser en tendens, der langt fra er færdig med at udfolde sig.

»Vi ser en udvikling i familiemønstre, som ser ud til bare at fortsætte. Den traditionelle familie med gifte forældre erstattes i stigende grad af mere fleksible familietyper som enlige mødre, enlige fædre eller samlevende par. Vi troede udviklingen havde taget af, men det er ikke tilfældet,« siger han.

Ifølge Per Schultz Jørgensen begyndte udviklingen i 1960erne, da kvinderne kom ind på arbejdsmarkedet og generelt begyndte at klare sig mere og mere på egen hånd.

»Det var sådan, det begyndte, og 60erne satte skub i den udvikling, vi ser i dag. Den traditionelle børnefamilie er fortsat på retur, fordi vi lever i et velfærdssamfund, hvor der er råd til at leve som enlig forælder. Og hvor der er råd til at gå fra hinanden. I mindre rige samfund bliver forældrene sammen,« siger Per Schultz Jørgensen.

Han vurderer, nutidens liberale samfundsopbygning også spiller en rolle i udviklingen.

»Vi lever i et individualiseret samfund, hvor vi gør, hvad vi har lyst til. Måske vil vi leve alene eller sammen med en partner af samme køn. Så gør vi det, og det bliver accepteret uden problemer, fordi vi har en liberal opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Vi er meget lidt fordomsfulde og langt mere rummelige end mange andre samfund,« siger børne- og familieforskeren.

Selv om et mere rummeligt og fordomsfrit samfund lyder positivt, advarer Per Schultz Jørgensen om, at der kan være negative konsekvenser for børn, der har behov for tryghed.

»Nutidens børn er i en mere sårbar situation, fordi kernefamilien altså bare er stabiliserende i mange tilfælde. Der kan komme til at mangle stabilitet og tryghed for både børn og voksne, der ikke er en del af en klassisk kernefamilie,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.