Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kendt børnepornosag har ført til sigtelse af over 1.000 unge: »Hvis jeg ikke havde fået så meget hjælp, så havde jeg begået selvmord«

Mandagens sigtelse af over 1.000 unge, der har delt børneporno på nettet, er en fortsættelse af en sag, der var i medierne i 2016. Berlingske har talt med de forurettedes advokat.

Videoerne blev optaget imod pigens vilje i 2016, og en uge efter var de blevet delt på nettet. Foto: Scanpix
Videoerne blev optaget imod pigens vilje i 2016, og en uge efter var de blevet delt på nettet. Foto: Scanpix

Sagen om de 1.005 unge, der mandag er blevet sigtet for videredeling af børneporno, er en kendt sag fra 2016.

I marts 2016 var Radio24Syv fremme med historien om en 15-årig pige, der under en fest blev filmet, mens hun havde samleje med en dreng, hvorefter fire drenge udførte en række grove seksuelle handlinger på hende.

Og senere samme måned stod pigen selv frem i Information og fortalte om de konsekvenser, delingerne havde haft for hende.

»Hvis jeg ikke havde fået så meget hjælp, så havde jeg begået selvmord. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan klare presset. Man ved ikke, hvad det er, før man har oplevet det,« sagde hun blandt andet dengang til avisen.

Videoerne blev optaget imod pigens vilje, og en uge senere var de blevet delt på nettet. Siden meldte Facebook sagen til de amerikanske myndigheder, som sendte den videre til Europol, hvorfra den blev videregivet til dansk politi.

Sagen blev dengang af Red Barnet og Center for Digital Pædagogik beskrevet som særligt grov.

Ønsker ikke at stå frem

Berlingske har talt med pigens advokat i sagen, som nu er blevet aktuel igen med de netop sigtede 1.005 unge. Hun bekræfter, at der er tale om den samme sag som i 2016.

Sagen omfatter deling af to videoer og et billede af to unge mennesker, der begge var 15, da videoerne blev optaget.

»Jeg er forsvarsadvokat for dem begge to. Både pigen og drengen,« siger Helle Hald, som dog ikke vil fortælle, om der er tale om to unge fra samme episode eller en dreng og en pige fra to forskellige hændelser.

Ingen af Helle Halds to klienter ønsker at stå frem i sagen, og de frabeder sig at blive kontaktet af medier.

»Selv om mine klienter ikke ønsker at stå frem, vil der selvfølgelig være nogle, der tænker, at de ved, hvem det handler om. Og det vil sige, at det selvfølgelig bliver hårdt for mine klienter,« siger Helle Hald.

Hun påpeger desuden, at det uden tvivl også bliver hårdt for nogle af de sigtede, fordi der vil være nogle blandt de sigtede, der ikke har delt videomaterialet i en ond mening, men i højere grad ud fra sensationen i det, deres jævnaldrende i omgangskredsen talte om.

»Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og det er det, efterforskningen vil vise nu,« siger Helle Hald og fortsætter:

»Det er heller ikke sikkert, at de, der ikke har delt det af ond vilje, overhovedet er blandt de sigtede. For efter min opfattelse er det her delt af flere end 1.000 mennesker.«

To blev allerede blevet dømt i sagen i 2016. Straffen her var en bøde på 2.000 kroner, hvilket er i den lave ende af strafferammen for videredistribution af børnepornografi, der spænder fra en bøde til seks års fængsel.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.