Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kendisser og dyr skal hive flere folk i cirkus

Cirkussene adskiller sig i højere grad fra hinanden i årets sæson, og det vil gavne bundlinjen, spår ekspert.

København. Akrobatiske krumspring, røde næser og kulørte telte dukker op over hele landet fra påske, hvor cirkussæsonen begynder.

Årets sæson byder på forestillinger fra seks cirkus. Det største, Cirkus Arena, har banket teltpælene i ved Bellahøj i København, hvor det afholder landspremiere onsdag 28. marts.

Og efter nogle økonomisk hårde år kan cirkusbranchen nu se frem til flere fyldte telte, spår formand for foreningen Danske Cirkusvenner Ole Simonsen.

- Jeg forventer, at det bliver en fornuftig sæson med stigende besøgstal, selv om det ikke bliver en sæson, hvor cirkussene skovler penge ind, siger han.

Danske cirkus offentliggør ikke deres besøgstal, men Martin Arli, som er formand for cirkusdirektørforeningen, oplyser, at cirka en halv million mennesker hvert år ser en cirkusforestilling herhjemme.

Ifølge Jørgen Lorenzen, der er cirkusekspert og forfatter til to bøger om cirkus, kommer der flere tilskuere i de farverige telte, fordi cirkussene er blevet bedre til at fokusere på deres individuelle styrker.

- Det virker til, at cirkussene er blevet dygtigere til at finde en niche hver især. Altså noget de gør, som de andre ikke kan.

- Cirkus Arena tager eksempelvis en kendt person med ind i manegen. Tidligere år har det været Bubber og Motor Mille. I år er det rapperen Clemens, siger han.

Selv om både klovne og kendte kan sende billetsalget i vejret, er også firbenede artister populære i flere cirkus. På det punkt er der stor forskel, siger cirkusekspert Jørgen Lorenzen.

- Arena bruger store cirkusdyr som elefanter, Baldoni er helt uden dyr i år, mens Mascot har et væld af små dyr som hunde, katte og grise med.

Det kan blive sidste år med elefanter i arenaen. I Folketinget blev der fredag fremsat et lovforslag om at forbyde vilde dyr i omrejsende cirkus. Hvis det vedtages, kan det træde i kraft fra slutningen af 2018.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.