Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Keder du dig på jobbet?

Du kan brænde ud på jobbet, fordi du har for meget at lave. Du kan også brænde ud, fordi du keder dig for meget. Det har forandringskonsulent Ann C. Schødt set ske for ansatte.

På engelsk kalder man fænomenet bore­out. Du keder dig så meget i dit job, at du risikerer at bliver demotiveret, træt og pessimistisk.

Kedsomheden opstår som en kombination af mangel på udfordringer, for lidt at lave, for mange meningsløse rutineopgaver og at personen er overkvalificeret i forhold til jobbet eller har siddet i stillingen for mange år, lyder det fra Ann C. Schødt. Hun er forandrings­konsulent og ejer af Potentiale­fabrikken, hvor hun giver vejledning til medarbejdere.

»Det er typisk i kontorjob, man keder sig, fordi man ikke kan se et konkret resultat af flere timers arbejde, eller job, hvor man ikke har meningsfuld interaktion med andre mennesker, ikke gør en synlig forskel, ikke »er noget for nogen«. Det rammer ikke folk i praktiske job, der er sammen med andre mennesker og gør en konkret forskel for andre.«

Nogle af de boreout-tilfælde, hun har kendskab til, er højt begavede mennesker, der har siddet i jobbet i et år eller mindre. De får ordnet alle mulige private ting i arbejdstiden og forsøger at se travle ud for ikke at få flere kedelige opgaver. Eller også er de ansat i job, der slet ikke lever op til det, der blev stillet i udsigt under jobsamtalen.

»Folk siger typisk, at nu har de siddet i et job i et par år, og de kan alt det, som jobbet kræver, og de kan faktisk gøre det på den halve tid. For at fylde tiden ud mellem projekterne, ordner de private ting på nettet som at købe flybilletter eller købe ind,« siger hun.

Camouflerede pivate samtaler

Personer med boreout kan begynde at spise frokost ved skrivebordet for at se travle ud. Man tager telefonen og svarer, som om det er en professionel samtale med en kunde, og så går man ud af kontoret for at tale videre i det, der i virkeligheden er en privat samtale. Man forsøger bare at få tiden til at gå. Der er ingen af dem, Ann C. Schødt har talt med, der har haft mod til at adressere kedsom­heden over for chefen. Det er stadig tabubelagt. Men det skal siges højt, at man keder sig på jobbet.

»Kedsomheden er blevet en tendens, fordi vi tilbringer mere tid foran en computerskærm og mindre meningsfuld tid sammen med hinanden. Hvis vi bliver spurgt: »Hvad har du lavet i dag?«, kan de færreste kontoransatte komme med et klart svar. Man har måske sendt nogle mails, skrevet nogle andre mails, holdt et par møder og udfyldt et par regneark,« siger Ann C. Schødt.

Hun har primært set symptomerne på bore­out hos højt begavede mennesker, men i princippet kan det ramme alle, der sidder på kontor og udfører mange af de samme opgaver hver dag.

»Hvis man har arbejdet længe på en rapport eller et projekt, som en politisk beslutning i organisationen gør overflødig, mister ens indsats både værdi og mening. I private virksomheder er kedsomheden ofte knyttet til rutineopgaver som at udfylde regneark og rapportering på tværs af virksomheden. Hvilken værdi er det egentlig, det skaber for nogen som helst?«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.