Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kassekreditten kan være unødigt dyr

Man skal se sig godt for og huske at forhandle med banken, for der kan være tusindvis af kroner at spare på kassekreditten.

Prisen for at have en kassekredit svinger meget fra bank til bank. Free/Pressefoto, Nets
Prisen for at have en kassekredit svinger meget fra bank til bank. Free/Pressefoto, Nets

København. Mange har en kassekredit i banken, men der er kæmpe forskel på, hvad det koster den enkelte kunde at oprette og have en kassekredit.

Det viser en test, som Forbrugerrådet Tænk Penge har foretaget blandt 13 banker.

Testen viser, at samme bank kan tilbyde så meget som 12 procentpoints forskel i deres billigste og dyreste produkt. Bankerne tilbyder nemlig forskellige årlige omkostninger i procent (ÅOP), alt efter hvilken type kunde du er, siger Ilyas Dogru, som er testansvarlig på finansielle test hos Forbrugerrådet Tænk.

- Hvis du har aktiviteter i banken, som den tjener penge på, så kan den være mere villig til at give dig en billigere ÅOP, end hvis du blot vil låne 20.000 i to måneder, siger Ilyas Dogru.

Hos den billigste bank lander ÅOP ved 100 procents udnyttelse af en kassekredit på 50.000 kroner på 3,2 procent, mens det dyreste tilbud er 17,8 procent. Det giver et prisspænd fra 1450 kroner til 8915 kroner årligt.

Så forbrugeren har i høj grad mulighed for at spare penge ved forhandling, siger Louise Skjødsholm, specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.

- Hvis banken opgiver et prisspænd, så kan man jo se på, hvor man selv ligger og tage et møde, så man kan få det justeret ned på bankens minimum, anbefaler Louise Skjødsholm.

Ilyas Dogru anbefaler også, at man bruger andre bankers tilbud til at presse sin egen bank.

- Man skal aldrig nøjes med det første tilbud, banken kommer med. Hvis du ikke får rabat på stiftelsen, så kan det være, at du får rabat på løbende gebyrer eller et par procentpoint på renten, siger han.

Der er særligt fire punkter, som man skal have fokus på. Det første er stiftelsesomkostninger.

- Nogle banker tilbyder nul kroner i etableringsomkostninger, mens andre tager 2500 kroner for det, siger Ilyas Dogru.

Det næste, som man skal kigge på, er debitorrenten, altså renten man betaler for det beløb, som er trukket på kassekreditten.

- Her viste testen et gennemsnit på syv procent ved at udnytte kreditten fuldt. Så sats på det, eller prøv alligevel at gå efter lavere ÅOP, anbefaler Ilyas Dogru fra Forbrugerrådet Tænk.

Det tredje parameter, som kan give en billigere kassekredit, er løbende gebyrer. Nogle banker tager nemlig helt op til 2400 kroner om året for at stille kassekreditten til rådighed.

Det sidste punkt er løbende provision. Det vil sige, at forbrugeren betaler en procentdel af kassekredittens maksimum, uanset om der er trukket penge eller ej. I testen var det kun én bank, der havde løbende provision.

/ritzau fokus/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.