Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Karakterkrav kan afskære dygtige unge fra uddannelse

Halvdelen af dem, der gennemfører gymnasiet med under 4 i snit fra folkeskolen, tager en videregående uddannelse. Vær derfor påpasselig med at indføre adgangskrav, lyder opfordringen fra forskere. Gymnasierektorer og regeringen mener dog, at et krav på 4 er fornuftigt.

Da 22-årige Mikkel Christophani gik ud af folkeskolen, stod der 00 i mundtlig dansk på hans afgangsbevis. I dag går han på handelsgymnasiet i Kolding og har et 12-tal i dansk på sit karakterblad. ©2016 Palle Peter Skov
Da 22-årige Mikkel Christophani gik ud af folkeskolen, stod der 00 i mundtlig dansk på hans afgangsbevis. I dag går han på handelsgymnasiet i Kolding og har et 12-tal i dansk på sit karakterblad. ©2016 Palle Peter Skov

Da 22-årige Mikkel Christophani gik ud af folkeskolen, stod der 00 i mundtlig dansk på hans afgangsbevis. I dag går han på handelsgymnasiet i Kolding og har et 12-tal i dansk på sit karakterblad.

Han er en af dem, der kom sent i gang med at interessere sig for det boglige, og som derfor ikke ville have klaret det adgangskrav, regeringen lægger op til at indføre på gymnasiet og HF. I sit udspil til en ny gymnasie­reform, som blev præsenteret onsdag, foreslår regeringen, at man fremover skal have 4 i dansk og matematik, hvis man skal gøre sig forhåbninger om en studenterhue.

Efter et par år som lastbilchauffør fandt Mikkel Christophani ud af, at han gerne ville i gymnasiet, som han begyndte på sidste sommer. Og nu er der ikke langt mellem de tocifrede karakterer.

»Jeg blev mobbet i stort set hele min folkeskoletid. Det var medvirkende til, at jeg ikke var god til at modtage læring. Men det var, som om min hjerne forandrede sig, da jeg blev nogle år ældre. Pludselig kunne jeg modtage viden og forstå det med det samme. I folke­skolen skulle jeg have ting at vide mindst tre gange, før det kom ind på lys­tavlen,« fortæller Mikkel Christophani.

Når det gøres sværere at komme ind på gymnasiet, risikerer man at udelukke en stor gruppe unge fra at komme videre i uddannelsessystemet, selvom de faktisk har evnerne til det, viser en ny analyse fra tænketanken Kraka.

Kraka har undersøgt, hvordan det er gået de unge, der gik ud af folkeskolen i 2002 med et gennemsnit på under 4 i dansk og matematik, og som fortsatte i gymnasiet. Det er altså den gruppe unge, som ville være faldet for regeringens adgangskrav.

Analysen viser, at halvdelen af dem med under 4 i gennemsnit fra folkeskolen, der gennemførte gymnasiet, har fuldført en videregående uddannelse, når de er fyldt 28 år.

Af de unge, der havde over 4 i gennem­snit fra folkeskolen, har syv ud af ti taget en videregående uddannelse. Der er dog også forskel på, hvor stort frafaldet er blandt de to grupper af elever. 30 pct. af dem, der havde under 4 i snit fra folkeskolen, gennemfører slet ikke gymnasiet. Blandt dem med over 4 falder 16 procent fra undervejs, viser Krakas analyse.

»Tallene vidner om, at adgangskravet ikke er et super præcist redskab til at sortere dem fra, der ikke kommer til at bruge studenterhu­en til noget. Man risikerer at udelukke mange, der af forskellige årsager ikke har klaret sig godt i folkeskolen, men som vil klare sig godt senere hen. Det kan få konsekvenser for den sociale mobilitet,« siger økonom i Kraka Nicolai Kaarsen, der står bag analysen.

Mange blomstrer sent

Men er det tilfredsstillende, at halvdelen af dem, der går igennem gymnasiet med mindre end 4 fra folkeskolen, gennemfører en videregående uddannelse senere?

Ifølge områdechef hos Danmarks Evaluerings­institut Jakob Rathlev er 50 pct. en »stor andel«, og han understreger, at man skal være påpasselig med at indføre et adgangskrav på 4.

»Man skal være opmærksom på, at der rent faktisk er en stor gruppe unge, der ikke klarer sig prangende i folkeskolen, men som blomstrer op senere hen. Dem ville et adgangskrav blokere vejen for, og det skal man tage højde for, når vi samtidig har ambitioner om at have den bedst uddannede generation nogensinde,« siger han.

Dog understreger Jakob Rathlev, at man ikke på forhånd kan spå om, hvor mange unge et adgangskrav vil holde ude af gymnasiet.

»Det kan have en positiv, motiverende effekt, som vi ikke må glemme, for det vil måske få nogle til at stramme sig an og give den en ekstra skalle i folkeskolen,« forklarer han.

Rektorer bakker op om et 4-tal

Formand for rektorerne i Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen betoner også, at 50 pct. er mange. Et adgangskrav på 4 er i hendes øjne dog fornuftigt.

»Men vi har foreslået, at det i stedet udregnes i alle fag. Og så er det vigtigt at holde fast i muligheden for, at unge kan blive optaget på gymnasiet via en prøve og en samtale, hvis de ikke klarer adgangskravet men har motivationen,« siger hun.

Også Danske Erhvervsskoler, der organiserer erhvervsskolerne samt det tekniske gymnasium og handelsgymnasiet, er fortalere for et adgangskrav på 4 trods analysen fra Kraka.

»Der er mange unge, som begynder på gymnasiet, men som egentlig ville egne sig bedre til en erhvervsuddannelse eller den nye eux, som jo også er en vej ind til en videregående uddannelse. Et adgangskrav kan forhåbentlig få de unge til at tænke sig lidt mere om,« siger direktør Lars Kunov.

Slaget om adgangskravene

I næste uge indleder regeringen de reelle forhandlinger om den nye reform, og et af de helt store slag kommer til at stå om adgangskravet, hvor Socialdemokraterne, de Radikale og SF står fast på 02.

»Et adgangskrav på 4 rammer socialt skævt. Og når vi kan se, at halvdelen med under 4 fra folkeskolen, der gennemfører gymnasiet, læser videre bagefter, synes jeg ikke, vi skal lukke døren i for dem,« siger undervisningsordfører Annette Lind (S).

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) betoner, at det er vigtigt at tage højde for, at der trods alt er forskel på frafaldsprocenten hos dem med over 4 i gennemsnit og dem, der har et lavere gennemsnit. Derfor giver det ifølge hende ikke mening at sammenligne de to gruppers videre uddannelsesforløb.

»Samlet er forskellene meget store. Det understreger, hvor vigtigt det er at have sin basisfaglighed i orden, når man skal igennem gymnasiet og tage en videregående uddannelse efterfølgende. Nogle unge blomstrer først op i gymnasiet, men vi håber, at et karakterkrav vil give dem et fagligt løft i folkeskolen, før de starter på en ungdomsuddannelse,« siger Ellen Trane Nørby.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.