Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kaos på skinnerne: Al togtrafik fra København er forsinket

Problemer med kørestrømmen til togene forsinker alle tog fra Københavns Hovedbanegård med 20-30 minutter.

En returleder på Københavns Hovedbanegård giver problemer med kørestrømmen. Det betyder forsinkelser på mellem 20 til 40 minutter og muligvis aflysninger, oplyser Banedanmark. Free/Colourbox
En returleder på Københavns Hovedbanegård giver problemer med kørestrømmen. Det betyder forsinkelser på mellem 20 til 40 minutter og muligvis aflysninger, oplyser Banedanmark. Free/Colourbox

De togpassagerer, der skal med tog fra København torsdag eftermiddag, skal måske væbne sig med tålmodighed. Tekniske problemer med en såkaldt returleder har blokeret for kørestrømmen på dele af Københavns Hovedbanegård, oplyser DSB og Banedanmark.

Det medfører forsinkelser på alle regional- og lyntog på mellem 20 og 40 minutter og kan komme til at betyde aflysninger i togtrafikken, advarer Banedanmark.

- Vi har nogle udfald i kørestrømmen på fjernbanen. Det virker, som om en returleder hænger løst, og det giver nogle gnister og kortslutter det derinde, fortæller sektionschef Nicolai Sigsgaard fra Banedanmark.

- Det kan nok godt give nogle aflysninger, og for nu har vi forsinkelser på 20-40 minutter på al trafik gennem Hovedbanegården.

Problemerne betyder, at det er et nedsat antal muligheder for at få tog ind gennem Københavns Hovedbanegård og videre ud i Danmark, hvor forsinkelserne forventes at sprede sig gennem eftermiddagen og aftenen.

Forsinkelserne kommer ikke til at få betydning for S-togene, oplyser Banedanmark, men alle andre tog i både nord og vestgående retning fra København forsinkes af de tekniske problemer.

DSB oplyser på sin hjemmeside, at der arbejdes på problemet, men at det endnu ikke står klart, hvornår togene igen vil køre efter køreplanen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.