Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kan man drikke for meget kaffe?

Du bør ikke indtage over 400 milligram koffein om dagen. Det svarer til cirka tre kopper kaffe. Men faktisk sker der ikke noget ved, at du drikker mere end det.

En, fem eller ti kopper kaffe? Der er ingen grund til at bekymre sig om, at man drikker for meget af den sorte drik. Colourbox
En, fem eller ti kopper kaffe? Der er ingen grund til at bekymre sig om, at man drikker for meget af den sorte drik. Colourbox

Den sorte bitre drik er både lovprist og udskældt, for der findes mange myter om, hvor meget kaffe, man egentligt bør drikke. Kan man drikke for meget? Og hvad er der af sundhedsskadelige konsekvenser af det?

Det er flere gange blevet bevist, at kaffe har en række sundhedsgavnlige effekter. Drikken skulle blandt andet forebygge type-2 diabetes, Parkinsons, blodpropper, blødninger i hjernen - og så kan den give liv til selv den mest trætte forælder, der har været oppe med skrigende børn hele natten.

»Men ligesom med så mange andre ting i livet, er et moderat kaffeindtag fornuftigt,« fortæller Jeppe Matthiessen, der er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet.

Jeppe Matthiessen har ikke de store bekymringer om et forhøjet kaffeindtag, medmindre man begynder at vise tegn på en overdosis af koffein.

Det er bivirkninger som hjertebanken, mavepine, hovedpine, kvalme, åndenød, søvnløshed og rastløshed, som forekommer ved at have indtaget for meget koffein.

»Det er mildere bivirkninger. Det er ikke farligt, eller noget folk normalt falder død om af, men det er stadig ubehagelige bivirkninger,« siger Jeppe Matthiessen.

Klinisk lektor hos Institut for Klinisk Medicin ved Århus Universitet Kjeld Hermansen er enig i Jeppe Matthiessens udtalelser om, at det kun er mængden af koffein, man skal bekymre sig om, men hvis man blot holder et vågent øje med sin krop og mærker efter, om man kan mærke nogle forandringer.

Ifølge Kjeld Hermansen er der dog tre grupper, der bør indtage kaffe lidt mere varsomt end andre. Det er gravide, mennesker, der lider af angstneuroser og folk, der ikke får nok calcium.

Det er nemlig bevist, at koffein kan øge risikoen for aborter ved gravide kvinder. Her ligger anbefalingerne på maksimum tre kopper om dagen. Samtidig kan koffeinen forstærke symptomerne på angst - for eksempel uro i kroppen og rastløshed.

Og så kan der være en øget risiko for at brække sine knogler, hvis man drikker meget kaffe, men ikke særlig meget mælk. Her drejer det sig om, folk der indtaget under 700 milligram calcium om dagen. En deciliter mælk indeholder cirka 120 milligram calcium.

Problemet ved overforbrug af kaffe er, at man ikke har lavet ordentlige undersøgelser af folk, der drikker over seks kopper kaffe om dagen. Kjeld Hermansen forklarer, at datamængden simpelthen ikke er stor nok.

»Det, man ved med stor sikkerhed, er, at et forbrug på tre til fem kopper om dagen har en række positive effekter. Man regner ikke med, at der sker en hel masse, når man kommer over de otte kopper,« siger Kjeld Hermansen.

En ting er dog sikkert:

»Man skal ikke gå og have dårlig samvittighed over at drikke meget kaffe. Det er der simpelthen ikke grund til,« siger Kjeld Hermansen.

Det eneste problem ved at drikke for meget kaffe ligger faktisk i, hvis man bruger sukker og mælk i hver eneste kop. Det kan give et højere energiindtag, end man har brug for.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.