Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kampagne skal sikre royal ligestilling

I valgkampens slutspurt har Statsministeriet bestilt tid i næste uges OBS-udsendelser på DR for at få danskerne til at stemme om ligestilling i kongehuset den 7. juni. Propaganda som i det gamle Sovjet, lyder kritikken fra Konservativ Ungdom, der anbefale

Lone Munk, 58 år, sagsbehandler, København:
»Jeg stemmer blankt. Jeg er lidt ligeglad med, om det er en mand eller en kvinde, der sidder på tronen. Hvem siger, at man er kvalificeret, fordi man er førstefødt? Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne have en demokratisk afstemning om, hvem der skal være konge eller dronning. F.eks. om det skulle være Frederik eller Joachim. Man skulle kunne vælte en kongelig, hvis der er en, som er mere egnet til posten. Jeg synes f.eks., at Frederik taler sort og ikke virker så intelligent.«
Lone Munk, 58 år, sagsbehandler, København: »Jeg stemmer blankt. Jeg er lidt ligeglad med, om det er en mand eller en kvinde, der sidder på tronen. Hvem siger, at man er kvalificeret, fordi man er førstefødt? Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne have en demokratisk afstemning om, hvem der skal være konge eller dronning. F.eks. om det skulle være Frederik eller Joachim. Man skulle kunne vælte en kongelig, hvis der er en, som er mere egnet til posten. Jeg synes f.eks., at Frederik taler sort og ikke virker så intelligent.«

En ny kampagnefilm skal fra næste uge råbe danskerne op, så de søndag den 7. tropper op på valgstederne og stemmer om en ændring af tronfølgeloven. Statsministeriet står bag filmen, som DRs OBS-program nu udsender.

»Den er programsat til at køre fra i næste uge,« fortæller kommunikationschef i DR, Henriette Rald.

Det glæder DF-leder Pia Kjærsgaard, som godt kan være lidt nervøs for, at valgresultatet betyder, at tronfølgeloven ikke bliver ændret. Ændringen vil sikre ligestillingen mellem kønnene i kongehuset, så en førstefødt prinsesse dermed kan blive regent, selv om hun har en lillebror.

Valget foregår den 7. juni, hvor danskerne samtidig skal stemme til EU-Parlamentet. En ny Gallup-måling viser, at 84 pct. vil stemme ja til ligestilling i kongehuset. Men da det traditionelt kun er omtrent halvdelen af danskerne, som gider stemme ved EU-Parlamentsvalgene, kan tronfølgeloven ende med alligevel ikke at blive ændret. For at ændre tronfølgeloven kræver det nemlig – i lighed med Grundloven – at mindst 40 procent af alle stemmeberettigede stemmer ja.

»Der er kun at opmuntre folk til at stemme,« siger Pia Kjærsgaard, der, selvom hun erklærer sig optimist på vegne af ja-siden, påpeger, at valgdeltagelsen kan falde yderligere, fordi valgdagen søndag den 7. juni falder to dage efter grundlovsdag, hvor mange har fri.

»Så folk kan tage en forlænget weekend i stedet for at stemme,« konstaterer DF-lederen.

De Konservatives politiske ordfører Henriette Kjær er også glad for, at OBS-kampagnen via DR når ud til danskerne. Hun opfordrer samtidig de to landsdækkende TV-stationer til at gøre endnu mere reklame for tronfølgevalget.

»Jeg vil også håbe, at DR og TV2 føler sig forpligtet af public service-reglerne om også at gøre opmærksom på det i nyhedsudsendelserne, som rigtig mange ser,« siger Henriette Kjær.

Blanke stemmer
Enhedslisten er sammen med Konservativ Ungdom de eneste i det politiske landskab, som ikke anbefaler danskerne at stemme ja til fuld ligestilling i kongehuset. Mens Enhedslisten anbefaler folk at stemme blankt, går de unge konservative ind for et rungende »nej«.

»Det giver ikke mening at putte moderne normer ind i et kongehus. Der må være et sted, hvor logikken hører op, og traditionerne og værdierne tager over. Jeg har heller ikke lyst til at møde dronning Margrethe nede i køen i Netto og har ikke noget imod, at hun er ophøjet,« siger formand for Konservativ Ungdom, Rune Kristensen.

Han mener, at en logisk konsekvens, hvis valgresultatet ender med at skabe ligestilling i kongehuset, er, at Prins Henrik bliver til kong Henrik. »Og det er ikke en kritik af kong Henrik,« understreger Rune Kristensen, der erklærer sig som »supertilhænger af monarkiet«.

KU-formanden raser også over den kampagnefilm, som OBS-filmen bygger på. Den blev lanceret af Statsministeriet for et par uger siden på hjemmesiden www.tronfoelge.dk

»Regeringens kampagne er helt forrykt farvet. Det er entydig Sovjet-agtig propaganda for et »ja«, og det er jo grotesk, når Folketingets Finansudvalg har givet fem millioner kroner til en objektiv og neutral kampagne. Det klæder ikke Lars Løkke,« siger Rune Kristensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.