Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kammeradvokaten tjente kassen på Skats skandalesystem

Kammeradvokaten tjente over 50 millioner kroner sidste år alene på at rådgive Skatteministeriet om det skandaleramte IT-system EFI.

ARKIVFOTO. Statens egen advokat, Kammeradvokaten, tjente sidste år på den anden side af 50 millioner kroner på særlige rådgivningsopgaver for Skatteministeriet som følge af EFI-skandalen, fremgår det af en opgørelse, ministeriet netop har offentliggjort. .
ARKIVFOTO. Statens egen advokat, Kammeradvokaten, tjente sidste år på den anden side af 50 millioner kroner på særlige rådgivningsopgaver for Skatteministeriet som følge af EFI-skandalen, fremgår det af en opgørelse, ministeriet netop har offentliggjort. .

Den danske statskasse står til at tabe milliarder af kroner på det skandaleramte IT-inddrivelsesystem EFI.

Men for statens advokat, Kammeradvokaten, var sammenbruddet, der er blevet kaldt den største IT-skandale nogensinde, en rigtig god forretning.

I 2015 tjente Kammeradvokaten således samlet 50,1 millioner kroner på at løse særlige rådgivningsopgaver for Skatteministeriet, fremgår det af en opgørelse, ministeriet netop har offentliggjort. Opgaverne drejede sig primært om analyser af EFI og sidesystemet DMI.

»Den kraftige stigning i 2015 i udgifterne til særlige sager skyldes, at Skatteministeriet i 2015 har anvendt kammeradvokaten til specifikke og omfattende analyseopgaver på inddrivelsesområdet vedrørende EFI og DMI,« fremgår det af opgørelsen.

Enorm stigning

Til sammenligning tjente Kammeradvokaten kun 0,4 mio. kr. i 2011 på kategorien »rådgivning i særlige sager«. I 2012 og 2013 steg beløbet til to mio. kr. årligt - primært som følge af rådgivning i sagerne om Nordsøolien og ejendomsvurderingerne.

I 2014 steg beløbet til 7,6 mio. kr., blandt andet pga. de første slagsmål med leverandørerne af EFI, IT-selskaberne KMD og CSC, der fik Skatteministeriet og Skat til at søge rådgivning hos Kammeradvokaten med henblik på at få erstatning for de fejlramte systemer.

Ekstraordinære sager

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsvarer i en pressemeddelelse brugen af Kammeradvokaten:

»Udfordringerne på inddrivelsesområdet og med ejendomsvurderingerne har skabt et behov for at indhente kompetent og vigtig rådgivning udefra. Der er tale om ekstraordinære sager, som kræver helt særlige kompetencer. Det er grundlæggende fornuftig at få den fornødne rådgivning. Et eksempel er inddrivelsesområdet, hvor Kammeradvokaten tidligere har konkluderet, at SKAT via EFI-systemet inddrev gæld ulovligt,« siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Det var Kammeradvokatens såkaldte legalitetsanalyse fra 2015, der konstaterede, at EFI foretog ulovlig inddrivelse - blandt andet inddrev systemet forældet gæld, og folks evne til at betale deres gæld blev beregnet på uaktuelle oplysninger.

Viser skandalens omfang

Ifølge skatteadvokat Eduardo Vistisen »er det meget få - om nogen - advokater forundt at kunne fakturere en kunde så stort et beløb for en enkelt rådgivningsopgave.«

»Men det understreger først og fremmest endnu engang, at EFI var en enorm skandale, der bare bliver ved med at koste skatteyderne penge,« siger han om systemet, der kostede langt over en milliard at udvikle og nu risikerer at koste statskassen op til 14 mia. kr. i tabte indtægter i form af bl.a. forældet eller ulovligt inddrevet gæld.

I alt tjente Kammeradvokaten 148,3 mio. kr.i 2015 på at løse diverse opgaver for Skatteministeriet - resten af indtægterne kommer blandt andet, fordi advokaten også fører retssager og løser inddrivelsesopgaver for Skat.

Kammeradvokaten, der også går under navnet Advokathuset Poul Schmith, kan også se frem til at tjene rigtig gode penge på Skat de næste år: Af rapporten fremgår det nemlig, at advokathuset fortsat løser opgaver forbundet med oprydningen efter EFI samt forberedelsen af det næste inddrivelsessystem, der efter planen skal erstatte EFI om nogle år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.