Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kähler vinder sag om ulovlig kopiering af populære vaser

Kähler har fået rettens ord på, at et andet firma ulovligt har kopieret virksomhedens populære stribede vaser.

Det danske firma Bovictus har ulovligt kopieret populære vaser fra designvirksomheden Kähler. Det har Sø- og Handelsretten slået fast i en afgørelse.
Det danske firma Bovictus har ulovligt kopieret populære vaser fra designvirksomheden Kähler. Det har Sø- og Handelsretten slået fast i en afgørelse.

Det danske firma Bovictus har ulovligt kopieret populære vaser fra designvirksomheden Kähler. Det har Sø- og Handelsretten slået fast i en afgørelse.

Det skriver finans.dk.

Firmaet Bovictus har solgt vaser, der mindede så meget om Kählers populære og kendte serie af stribede vaser - Omaggio-vaser - at der er tale om en krænkelse.

- Bovictus' vaser gør brug af samme form som Omaggios vaser og lysestager og anvender også striber som det gennemgående tema, står der blandt andet i dommen.

Retten skriver desuden, at:

- Helhedsindtrykket er det samme, og at Bovictus' vaser udgør en ophavsretlig krænkelse af Omaggio-serien.

Der var dog en enkelt undtagelse med en lille vase med smalhals, hvor der ikke var tale om kopiering.

Bovictus skal nu betale 200.000 kroner i erstatning til Kähler samt ødelægge kopivaserne. Desuden skal firmaet betale sagsomkostningerne til sagen på 100.000 kroner.

- Det er den første sag, hvor Sø- og Handelsretten har taget stilling til beskyttelsesomfanget af Omaggio-serien.

- Sagen er vigtig, da den sætter standarden for fremtidige sager, siger Kählers advokat, Johan Løje, til finans.dk.

Advokaten siger til mediet, at der er et stort problem med andre virksomheder, der kopierer Kählers produkter.

Kähler har en lignende sag kørende mod firmaet Speedtsberg. Her kan Sø- og Handelsrettens afgørelse danne præcedens, mener advokaten ifølge finans.dk.

Kähler er ejet af Frantz Longhi, der overtog selskabet i 2008. For få år siden skabte firmaet decideret stormløb efter sine produkter. Selskabet eksporterer til USA, Australien og adskillige lande i Europa.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.