Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kaffevogne, madmarkeder og food trucks: Københavnerne er rykket udendørs

Antallet af københavnske cafeer og restauranter med udeservering er steget med 126 procent på fem år, ligesom food trucks, festivaler og markeder er blevet en fast del af bybilledet.

Antallet af københavnske cafeer og restauranter med udeservering er steget med 126 procent på fem år, ligesom food trucks, festivaler og markeder er blevet en fast del af bybilledet.
Antallet af københavnske cafeer og restauranter med udeservering er steget med 126 procent på fem år, ligesom food trucks, festivaler og markeder er blevet en fast del af bybilledet.

Da caffe latte-bølgen var på sit højeste i 00erne, dukkede de første kaffevogne op i byens parker til stor glæde for koffein­trængende københavnere. Senere blev begrebet food truck hentet over Atlanten, og i dag er der rig mulighed for både at drikke kaffe og spise kvalitetsmad på gaden – fra beværtninger på hjul.

Sideløbende er cafeens mørke vægge skiftet ud med en stol på ­fortovet, vi køber brugt tøj på weekendens mange loppemarkeder, køler kroppen i havnen og køber crepes og tacos på Kødbyens madmarked. Byens liv er så at sige rykket udendørs, og københavnerne er rykket med.

Mens antallet af tilladelser til ude­servering lå på 450 i 2010, var det i slutningen af 2015 1.015 styk – svarende til en stigning på 126 procent, viser Københavns Kommunes bylivsregnskab, som udkommer fredag.

Regnskabet kortlægger københavnernes færden i byen og indstilling til bylivet og fortæller desuden, at mens der i 2010 var 130 mobile serveringskøretøjer i København, var tallet sidste år steget til 520.

Læg dertil, at antallet af festivaler, koncerter og mad- og loppemarkeder, som finder sted i København, er gået fra 1.009 tilladelser i 2010 til 3.192 tilladelser sidste år.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) glæder sig over de nye tal.

Modtaget med kyshånd

»Det har i virkeligheden ikke bare været et ønske fra rådhuset, men fra københavnerne, der hele tiden har haft lyst til at bruge byen noget mere og få flere steder at hænge ud. Det nye regnskab bekræfter, at når vi forærer københavnerne mulighederne, så svarer de igen ved at tage imod med kyshånd,« siger Morten Kabell.

De mange nye udeserveringer kommer i kølvandet på, at Københavns Kommune for fem år siden ændrede reglerne, så det i dag er ­gratis at stille borde og stole op på et areal foran en restauration.

Ikke mindst på Nørrebro er det slået igennem i statistikkerne. Her valgte 116 beværtninger sidste år at servere mad og drikke på fortovet mod kun 29 i 2010.

Byen grundlæggende ændret

De mere lempelige regler har ændret byen helt grundlæggende, mener Ricco Sørensen, som åbnede sin første kaffebar i København i 2000. Siden er der kommet 12 nye til, som alle serverer kaffe udendørs såvel som indendørs. Den seneste i Valby.

»Nogle vil måske kalde det en smule ­kaotisk, men det giver et leben, som København slet ikke havde for bare fem år siden. Det er med til at forstærke billedet af en ekstrovert by i forhold til den introverte tilstand, vi har befundet os i gennem mange år, hvor alt gemte sig bag facadevinduer. Selv de mest tilknappede tyske byer har været meget mere levende end København. Det er også blevet nemmere at få lov til at præge sit fortov med blomsterkasser, forskellige slags møbler og den slags, og det giver et nyt udtryk til byen. Før i tiden skulle det hele ligne hinanden,« siger Ricco Sørensen.

Den vurdering er Morten Kabell enig i, og han foretrækker, at det er københavnerne og ikke Rådhuset, der præger bybilledets ­udseende.

»Det er klart, at cafeejere ikke kan få al den plads, de ønsker, for mennesker i kørestol og fodgængere skal også kunne komme forbi. Men hvorfor skal jeg som borgmester bestemme, om stolene, som står udenfor, må være røde, gule eller grå? Det er ved Gud ikke min opgave, og der skal vi som by give mere fri, for det kan københavnerne faktisk godt beslutte selv,« siger borgmesteren.

Indre By i front

Vesterbro er også godt med, når det kommer til udeserveringer. Her er tilladelserne til at servere på fortovet steget fra 68 i 2010 til 180 i 2015 – godt hjulpet på vej af Kødbyen – mens Østerbro i dag huser 70 steder, som serverer cortadoen udendørs mod 22 for fem år siden. København K fører dog stadig med 550 steder med udeservering svarende til cirka halvdelen af samtlige tilladelser i hele København

Til gengæld er interessen for udeservering til at overse i bydele som Valby, Vanløse, Bispebjerg og Brønshøj, hvor antallet af tilladelser har ligget mellem nul og fire de seneste fem år. Generelt er det også i sidstnævnte bydele, at færrest borgere oplever deres lokalområde som levende og varieret, viser det nye regnskab.

»Den største udfordring er at få bylivet spredt, for det skal ikke kun eksistere i Indre By. Det skal være i hele København. Både for at sikre, at Middelalderbyen ikke drukner i arrangementer, men også for at vise, at København er en stor by, hvor der sker noget spændende alle steder,« siger Morten Kabell, der dog ikke mener, at det vil resultere i en by med mere ensartede bydele.

»Vi skal spørge københavnere i de enkelte bydele, hvad de kunne tænke sig, og hvordan de ønsker, at deres bydel skal udvikle sig, og så følge det. Derfor skal vi heller ikke tro, at bydelene fremover bliver mere og mere ens. For mig at se, vil det gå i den modsatte ­retning, og det er rigtigt cool. Der må godt være forskel på Brønshøj og Østerbro og på Christianshavn og Amager,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.