Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kære SoMe-brevkasse: Er det blevet okay at brænde hekse eller er vi stadig imod? Kh Feminismen

Det ser jo ikke godt ud på papiret: At brænde en kvindefigur af på sankthansbålet er svært at tolke som et ligestillingsinitiativ. Men den traditionelle hekseafbrænding kan også ses som en fælles erindring om, at engang brændte vi kvinder af i Danmark - og ude i verden sker det stadig.

Er det feminisme eller det modsatte, når man brænder hekse af på sankthansaften?
Er det feminisme eller det modsatte, når man brænder hekse af på sankthansaften?

»Det er en syg tradition,« skriver Nina Esther Garshodn Andersen på sin Facebook om hekseafbrændingerne på sankthansbålene i aften.

Og hun er ikke alene om at finde det problematisk med rituel afbrænding af kvindeskikkelser. Det er ikke nyt at debattere hekseafbrændinger, altså de symbolske på sankthansaften -  men de senere år har debatten fået ny ild, ligesom den øvrige kønsdebat.

»Jeg har det lidt skidt med at sende en heks af sted hvert år. Hvorfor skal det være en kvinde? Måske skulle vi til næste år futte en troldmand af til en forandring?,« sagde statsministeren i sin båltale ved sankthansaften på Marienborg i 2013. Det var dengangs statsministeren hed Helle Thorning-Schmidt.

Året før havde Jens-André P. Herbener sat sagen helt på spidsen med kronikken »Afskaf de idiotiske hekseafbrændinger« , hvor han sammenligner sankthanstraditionens hekseafbrændinger med en tilsvarende tradition for at mindes holocaust med jødeafbrændinger. Den kronik sendes stadig hvert år i omløb på sociale medier, fx. af Dansk Kvindesamfund og på den feministiske blog F-Frekvensen. Og i år er den blandt andet genudsendt på Facebook af Rikke Karlsson:

Men der er også flere modstemmer, som forsvarer tradtionen med den symbolske hekseafbrænding ved Sankt Hans. Ikke kun ud fra pjat-argumentet, som bagatelliserer problemet. Men også ud fra et pro-feministisk synspunkt. Karen West, samfundsdebattør og tidligere jordemoder,  mener således, at hekseafbrændingerne er en nødvendig påmindelse om kvindens urkraft og den seksuelle frihed.

»Jeg betragter heksen som et symbol, der står for kvinders farlige seksualitet, som kirker og religioner verden over vil undertrykke. Heksen står for den anden del af kvinden - den dybe, farlige og seksualiserede -  som tager magten over mænd. Derfor skal hun dyrkes, ikke som heks og som noget dårligt. Men som noget godt,« siger Karen West til Berlingske, der har bedt om en uddybning af synspunktet om hekseafbrænding som en fejring af kvindens urkraft, som er skrevet i denne uge på Facebooksiden »Frihedsfeministen«

»Det er selvfølgelig ikke det at brænde heksen af, der er godt. Men hvis vi fjerner hekseafbrændingen, glemmer vi også heksen og vi skal huske på historien om, hvad der skete med kvinder, når mændene blev bange for deres seksualitet. Det er et mørkt kapitel i vores historie, men det er stadig sådan kvinder betragtes andre steder i verden. Den seksuelle undertrykkelse må vi ikke glemme, så lad os endelig futte de heksedukker af,« siger Karen West, der understreger, at mænd selvfølgelig kan have de samme egenskaber som kvinder.

Så måske skal vi bare brænde nogle flere mandlige heksedukker for at alle er glade.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.