Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Kære Mads, der må vente dig smukke kvinder og køreture i racing green-sportsvogne«

Tusindvis af danskere har taget afsked med Mads Holger på sociale medier.

Mads Holger var skarp på de sociale medier, og netop her har tusindvis af danskere taget afsked med den 38-årige debattør.

Én ting er sikkert: Mads Holger var ikke som de fleste, og hans retoriske evner - og mod til at stå ved sine meninger - har gjort indtryk blandt talrige brugere på Facebook og Twitter.

Blandt dem er Anne Sophia Hermansen, der blogger for Berlingske, præcis ligesom Mads Holger gjorde.

»Kære Mads Holger, må der vente dig smukke kvinder i lange kjoler, lancier, violiner, campari soda, køreture i racing green sportsvogne og al den kærlighed, der kan ligge på din sjæl. Du er allerede savnet«.

Ligesom Anne Sophia Hermansen brugte flere politikere de sociale medier til at sørge over Mads Holgers tidlige død.

Liberal Alliances Joachim B. Olsen skriver for eksempel, at Mads Holger gjorde verden til et mere farverigt sted, og fortæller videre:

»Når vi mødtes tilfældigt i København, så stoppede vi op og talte sammen. Han var altid venlig. Han var bestemt ikke arrogant, som nogen ellers beskriver ham. Han kunne få mig til at le, så det gjorde ondt i mavemusklerne«.

Et af de mest likede og kommenterede opslag står programchef for Radio 24/7 Mads Brügger for.

Han hæfter sig ved, at der bag Mads Holgers »funny bones« gemte sig en stor smerte, som mange folk omkring ham aldrig mærkede noget til.

»Han var klog, han havde ordet i sin magt, han var en skarp og begavet kritiker af sin generation og så var han en loyal ven, og noget af det bedste selskab i verden«.

Flere brugere reagerede på Mads Brüggers opslag, der på tre timer rundede 1.500 reaktioner.

En deler her en vild oplevelse, han har haft med Mads Holger:

»Jeg smiler og tænker tilbage på de vilde dage i Moskva - Mads Holger i cowboystøvler og jakkesæt med en lille kulørt Skt.Tropezklud om halsen. Vi sidder og drikker vodka i champagneglas på bagsædet af en ældre men skudsikker Mercedes 600 i høj fart gennem byen ... han ser på mig og siger: 'hehe, det ser sgu ud til at gå helt efter planen, skål!'.

Gode minder, gode tider, kommer til at savne dig.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.