Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kæmpe-regning truer prestige-byggeri på Riget

Storentreprenør har anlagt voldgiftssag mod Region Hovedstaden, der risikerer en ekstraregning på helt op omkring 200 mio. til supersygehus-byggeri, vurderer sundhedsministeriet.

Storentreprenør har anlagt voldgiftssag mod Region Hovedstaden, der risikerer en stor ekstraregning for nordfløjs-byggeri på Rigshospitalet. Foto: Linda Kastrup 
Storentreprenør har anlagt voldgiftssag mod Region Hovedstaden, der risikerer en stor ekstraregning for nordfløjs-byggeri på Rigshospitalet. Foto: Linda Kastrup 

En indædt økonomisk strid med en storentreprenør truer med at få økonomien til at skride under et prestige-byggeri på Rigshospitalet, hvor et af de såkaldte supersygehus-projekter kan ende i en stor ekstraregning på over 200 mio. kr. til Region Hovedstaden.

Dét fremgår af en status om supersygehus-byggerierne fra sundhedsministeriet til Folketingets finansudvalg.

Hér vurderer ministeriet, at en kommende voldgiftssag, som entreprenøren, NCC, har anlagt mod regionen, risikerer at få et udfald, så totalrammen for projektet – som er på 1,855 mia. kr. – overskrides med 7-11 pct.

I givet fald vil det give en ekstraregning på mellem ca. 130 mio. og 210 mio. kr., som regionen selv vil skulle finde inden for sig eget anlægsbudget.

»Det er rigtigt, at det er beløb i den størrelsesorden, det handler om. NCC har krævet samlet over 200 mio. kr. af regionen, men det regner vi bestemt ikke med at komme til at betale. Det er vores faste overbevisning, at de ikke kommer til at vinde denne sag 100 pct., og det er også vurderingen hos Kammeradvokaten, som vi har haft med hele vejen,« siger formanden for den politiske følgegruppe omkring projektet Leila Lindén (S).

Kernen i striden er et byggeri af en ny nordfløj, der skal huse sengeafsnit, operationsstuer og administration. Striden er opstået i kølvandet på nogle forsinkelser og ekstra-arbejder, som det har været nødvendigt at gennemføre, og hvor der er uenighed om, hvad de skal koste.

Forventningen nu er derfor, at byggeriet først kan tages i brug i oktober 2019, næsten et år senere end tidligere forventet.

Hos NCC bekræfter kommunikationschef Trine Leth, at der kører en voldsgiftssag, hvor der lige nu udveksles processkrifter. Ellers ønsker man ikke at kommentere sagen.

Mens regionen fortsat mener, at projektet vil kunne gennemføres til det budgetterede beløb, deler sundhedsministeriet ikke den optimisme med henvisning til bl.a. voldgiftssagen.

Tidligere har Rigshospitalet oplyst, at det var ca. 50 mio. kr., der skilte parterne, men der er kommet nye krav til, så beløbet nu er væsentligt større.

På nuværende tidspunkt er der ikke konstateret nogle overskridelser. Men den nye udmelding fra sundhedsministeriet skal ses som »hævede øjenbryn« i forhold til de fremtidige risici ved projektet, hedder det.

Ministeriet satte desuden sidste år projektet på Rigshospitalet under skærpet tilsyn, fordi der vurderes at være en øget risiko for, at økonomien og tidsplanen skrider.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.