Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kæmpe interesse fører til et officielt DM i Counter-Strike

Med en række arrangementer i flere byer arrangeres der nu et officielt DM i computerspillet Counter-Strike.

I weekenden vandt det danske Counter-Strike-hold Astralis en kæmpe turnering i USA med en præmiesum på 3,5 millioner kroner.
I weekenden vandt det danske Counter-Strike-hold Astralis en kæmpe turnering i USA med en præmiesum på 3,5 millioner kroner.

I weekenden vandt det danske Counter-Strike-hold Astralis en kæmpe turnering i USA med en præmiesum på 3,5 millioner kroner.

Og interessen for Counter-Strike og e-sport i det hele taget er så stor, at det første officielle danmarksmesterskab i netop Counter-Strike nu bliver arrangeret.

Det kommer til at foregå over en række datoer i flere af landets største byer, hvor man som borger kan komme ind og overvære dysten i det populære skyde- og strategispil.

Det forklarer direktøren for organisationen esport.dk, der er medarrangør af DM.

- Udviklingen på den danske e-sport-scene eksploderer. Vi glæder os til at komme til Aarhus og Odense og vise e-sporten frem for borgerne, hvor der også bliver mulighed for at prøve e-sport-spil og stille spørgsmål, uanset om man er forælder, forening eller virksomhed, skriver Zahid Butt, direktør hos esport.dk og Copenhagen Games, i en pressemeddelelse.

Der bliver plads til seks hold i finalen, der holdes 12. april i København. Her skal deltagerne dyste om titlen og 150.000 kroner.

Hos specialforbundet Esport Danmark er man begejstret for, at der nu kommer et DM.

- I Esport Danmark mener vi, det er vigtigt at støtte initiativer, der har til formål at styrke fællesskabet og udbredelsen af e-sport. Esport.dk har gang på gang vist, at de formår at skabe gode oplevelser for spillerne, og det vil vi som det danske e-sport-forbund selvfølgelig gerne bakke op om, siger formand Thomas Koed.

De åbne kvalifikationsturneringer holdes 11. februar i DOK 5000 i Odense og 11. marts i Bruun's Galleri i Aarhus.

Derudover er der onlinekvalifikation, som interesserede kan følge hjemme fra stuen, hvor ekspertkommentatorer vil guide seere igennem slagets gang.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.