Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Journalist melder sig ind i parti for at stille bryllupsspørgsmål til spidskandidat

Radio24syv tog nye metoder i brug for at stille spørgsmål til Cecilia Lonning-Skovgaard (V). Hun har, ligesom tidligere borgmester Anna Mee Allerslev, lånt et lokale på Københavns Rådhus gratis i forbindelse med sin bryllupsreception for fem år siden.

Venstres spidskandidat i København Cecilia Lonning-Skovgaard lånte også et lokale kvit og frit til sin bryllupsreception i 2012.
Venstres spidskandidat i København Cecilia Lonning-Skovgaard lånte også et lokale kvit og frit til sin bryllupsreception i 2012.

Tidligere integrations- og beskæftigelsesborgmester i København Anna Mee Allerslev (R), har for nylig forladt sin post efter en række belastende sager.

Det hele begyndte med et bryllup og i forlængelse heraf en bryllupsreception i Københavns Rådhus’ rådhushal, som normalt koster 65.000 kr. at leje, men som Anna Mee Allerslev lånte kvit og frit.

Den mulighed, som Rådhusets politikere på et møde for flere år siden forærede sig selv, er Allerslev ikke det første medlem af Borgerrepræsentationen, der har benyttet sig af.

Det har Berlingske beskrevet flere gange.

Også Venstres spidskandidat ved det forestående kommunalvalg Cecilia Lonning-Skovgaard lånte et lokale til sin bryllupsreception, den såkaldte festsal, på Rådhuset tilbage i 2012.

Det har Radio24syv haft spørgsmål til, og mediet har eftersigende ringet, sms’et, kontaktet pressetjenester og lagt telefonsvarerbeskeder i et forsøg på at få spidskandidaten i tale, men uden held.

Derfor troppede 24syv-journalist Brian Weichardt for nylig op i Venstres lokaler i København, men fordi der var tale om et internt Venstre-arrangement, blev han bedt om at forlade stedet igen.

Journalistens næste skridt?

At melde sig ind i Venstre.

Mandag aften har Radio24syv lagt en video på Facebook, hvor Brian Weichardt igen tager til Venstre-møde. Denne gang som medlem.

Se videoen her:

»Er det fair, at du kan få stillet et lokale til rådighed, som alle andre skal betale for«, spørger Brian Weichardt, da Cecilia Lonning-Skovgaard kommer til syne i døråbningen:

»Som jeg har sagt til flere medier, blandt andet Berlingske, så afventer jeg den interne undersøgelse og den eksterne undersøgelse, og før de foreligger, har jeg ikke flere kommentarer,« svarer Cecilia Lonning-Skovgaard.

Det er denne artikel i Berlingske, Cecilia Lonning-Skovgaard henviser til.

Brian Weichardt stiller derefter flere spørgsmål, men Cecilia Lonning-Skovgaard svarer med samme svar; at hun venter på, at de igangværende undersøgelser afsluttes.

Da Berlingske interviewede Cecilia Lonning-Skovgaard og det radikale medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Nord om deres bryllupsreceptioner og lokalelån på Københavns Rådhus, svarede de begge, at de ikke har kunnet få en pris oplyst og derfor heller ikke en regning tilsendt af BR-sekretariatet i København.

Henrik Nord har imidlertid siden oplyst til BT, at han pludselig fik lov til at betale for sit lokale, ligesom også Anna Mee Allerslev gjorde det:

»Jeg har fået at vide af Borgerrepræsentationens Sekretariat, at de er blevet klogere og nu gerne vil lave en regning til mig,« sagde han i den forbindelse.

Det fik Berlingske til at kontakte Cecilia Lonning-Skovgaard for at spørge, om hun også havde modtaget en regning for lokaleleje. Spidskandidaten tog imidlertid ikke sin telefon og vendte ikke tilbage på Berlingskes telefonsvarerbesked.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.