Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jordskælv og tsunami skaber oversvømmelser i Grønland

Store oversvømmelser i det vestlige Grønland skyldes et stort jordskælv tæt på Nuugaatsiaq.

Et jordskælv har ført til store bølger blandt andet her ved Uummannaqs kyst. Arkivfoto.
Et jordskælv har ført til store bølger blandt andet her ved Uummannaqs kyst. Arkivfoto.

Et jordskælv med en styrke på cirka 4,0 har ramt Grønland omkring 30 kilometer nord for bygden Nuugaatsiaq lørdag aften lokal tid.

Det fortæller Trine Dahl Jensen, der er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus).

Jordskælvet har ført til store oversvømmelser i Nuugaatsiaq og store bølger i Uummannaq og Illorsuit i det vestlige Grønland.

- Det er ikke normalt, at vi har så store jordskælv i Grønland, siger seniorforskeren.

- Et godt gæt er, at det har udløst et skred, der er gået i havet og har udløst en tsunami. Det har man set i Grønland før, siger hun.

Der er risiko for efterskælv, og det kan ikke udelukkes, at der kommer flere tsunamibølger, fortæller Trine Dahl Jensen.

Geus-forskeren kan ikke erindre, at et jordskælv tidligere har ført direkte til tsunamier i Grønland.

- Men grønlænderne kender tsunamier ganske glimrende. Isbjerge udløser også store bølger, der kan være farlige, siger hun.

Grønlandske beredskabsmyndigheder har iværksat en redningsaktion i området. Indbyggerne i Nuugaatsiaq bliver evakueret til Uummannaq.

Liselotte Bøhm, senioranklager i Grønlands Politi, vil endnu ikke udtale sig om, hvilke skader de store vandmasser har voldt.

- Det svarer vi først på, når vi har det fulde overblik over de skader og personskader, der måtte være sket, siger hun.

Ifølge det grønlandske medie KNR er der "troværdige meldinger" om tilskadekomne. Men oplysningerne er ikke bekræftet af politiet.

Efterforskningen er i fuld gang. I en pressemeddelelse meddeler Grønlands Selvstyre, at personer, der vil deltage, kan tanke gratis i nærliggende bygder.

Grønlandsk politi opfordrede tidligere folk i fjordsystemerne omkring Uummannaq til at søge op i terrænet og holde sig fra kystlinjen.

Søndag morgen er meldingen, at befolkningen kan vende tilbage til deres boliger. Men lyder sirenen, skal man søge op igen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.