Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jobcenter-chef: »Vi har ekstremt meget fokus på virksomhedskontakt«

Allerede i det kommende år vil landets jobcentre få kontakt til markant flere virksomheder for at skaffe arbejde til tusindvis af flygtninge, forudser formanden for jobcenter-cheferne. I ny undersøgelse kontaktes blot hver femte.

Dieudonne Murhula Byenda er flygtning fra Congo. Han fik opholdstilladelse i november og er i dag i virksomhedspraktik hos JP Brød i Randers. Bageriet har flygtninge ansat i praktik, og nogle af dem er ansat i voksenlære. Foto: Bo Amstrup
Dieudonne Murhula Byenda er flygtning fra Congo. Han fik opholdstilladelse i november og er i dag i virksomhedspraktik hos JP Brød i Randers. Bageriet har flygtninge ansat i praktik, og nogle af dem er ansat i voksenlære. Foto: Bo Amstrup

Kontakten mellem landets lokale jobcentre og virksomhederne vil de kommende måneder blive markant tættere i bestræbelserne på at skaffe fast arbejde eller anden beskæftigelse til blandt andre de mange nytilkomne flygtninge.

Det forudser formand for Foreningen af Kommunale Social, Sundheds og Arbejdsmarkedschefer, Helle Linnet.

Forudsigelsen kommer i kølvandet på en undersøgelse fra Dansk Erhverv, der viser, at blot hver femte virksomhed inden for det seneste år er blevet kontaktet af det lokale jobcenter med henblik på at få en flygtning i virksomhedspraktik eller anden ansættelse.

"Vi har ekstremt meget fokus på virksomhedskontakt. Det fylder rigtigt meget, at vi skal holde virksomhedskontakten og øge den virksomhedskontakt, vi har i dag. Det er der en stor bevidsthed om i alle jobcentrene," siger Helle Linnet.

Med tanke på, at jobcentrene senest med trepartsaften er udset til at spille en central rolle i arbejdet med at skaffe beskæftigelse til de mange nytilkomne flygtninge, er båndet mellem jobcentrene og virksomhederne bekymrende ringe, mener arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv, Peter Halkjær.

Jobcentrene mærker dog samtidig en øget velvilje hos virksomhederne til at bidrage med at løfte opgaven med at få sluset flere flygtninge ind på arbejdsmarkedet, påpeger Helle Linnet.

"Vi hæfter os også ved at, virksomhederne i højere grad erklærer sig parate til at løfte opgaven både på integrationssiden og for de øvrige grupper, der er på offentlige forsørgelse," siger hun.

Jobcentre indstiller på at løse opgaven

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) forventer, at der allerede i indeværende år vil blive skabt en meget tættere kontakt mellem jobcentre og virksomhederne.

"Når vi kommer til begyndelsen af 2017, så er det min forventning, at kommunerne har kontaktet alle relevante virksomheder," udtalte han til fredagens udgave af Berlingske.

Helle Linnet er på vegne af jobcenter-cheferne i udgangspunktet enig.

"Tallet bliver bedre fremadrettet, det er jeg overbevist om, nu hvor der bliver lagt mere vægt på den del af jobcentrenes opgave. Vi har ofte meget kontakt til de store virksomheder, men der kan også være et potentiale i de mindre og mellemstore virksomheder," siger Helle Linnet.

Hun fortæller, at jobcentrene allerede er i fuld gang med at udveksle erfaringer på tværs af kommunegrænser for, hvordan man bedst løser den omfangsrige omgave med at få martkant flere flygtninge i beskæftigelse.

"Hver gang lovgivningen har skiftet, og sigtemålet er skiftet, så har vi også skiftet fokus. Vi er meget indstillet på at være med til at løse opgaven. Vi kan godt se, at der er gode resultater, der hvor virksomhederne er medvirkende til at flytte et menneske fra offentlig forsørgelse til at blive selvforsørgende," siger Helle Linnet.

464 virksomheder har aktivt deltaget undersøgelsen fra Dansk Erhverv, der er lavet i samarbejde med virksomhedsnetværk Cabi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.